subantarktisk
Subantarktisk, (af lat. sub- under- + gr. Antarktis), om området og klima mellem Sydpolarlandet og fastlandene.
Subantarktisk, (af lat. sub- under- + gr. Antarktis), om området og klima mellem Sydpolarlandet og fastlandene.
Subantarktisk pelssæl (A. tropicalis), som er vidt udbredt i et subantarktisk bælte ved Sydafrikas, Argentinas og Australiens sydlige kyster. Hannerne bliver 1,8 m lange og vejer 165 kg. Antarktisk pelssæl (A. gazella), som findes i et bælte rundt om
subantarktiske og antarktiske farvande, men artsrigdommen er størst i koldt tempererede områder, ikke mindst omkring New Zealand. Sydaustralien og Sydafrika har hver én art, og Sydamerika tre, hvoraf én udelukkende findes på Galápagos umiddelbart syd for ækvator. Næsten alle pingviner
subantarktiske zoner. Adskillige af arterne har en meget lokal yngleudbredelse, men strejfer udenfor yngletiden over enorme havområder. Albatrosser er store fugle, der vejer fra to til ni kg. Udseende og levevis Vingerne er lange og smalle. De to største arter
subantarktiske og tempererede egne i det meste af verden; Avenella findes desuden i bjergegne i bl.a. tropisk Afrika. De er tuedannende topgræsser med toblomstrede småaks og store, hindeagtige yderavner. To arter er almindelige i Danmark: Mosebunke (Deschampsia cespitosa) har flade
utallige havfugle, bl.a. flere millioner skråper, som kun har få fjender her: mus og storkjover. Øen rummer endvidere 90% af verdens bestand af subantarktisk pelssæl foruden flere endemiske planter og to endemiske fuglearter, en værling og en rørhøne uden flyveevne.
primært i dybe, tempererede havområder. Den findes normalt ikke i de nordligste og sydligste havområder, men den fouragerer i subarktiske og subantarktiske havområder om sommeren. Enkelte gange er arten meldt strandet i Danmark. Læs mere i Den Store Danske finhvaler
subantarktiske øer i Det Indiske Ocean, og gulnæbbet skedenæb (C. albus), der findes i Sydatlanten samt på Den Antarktiske Halvø; sidstnævnte er desuden en hyppig vintergæst i det sydlige Sydamerika og på Falklandsøerne. Skedenæb er hvide og ligner overfladisk høns
subantarktisk bælte rundt om Sydpolen. Den nordlige søelefant blev jaget så stærkt i perioden fra ca. 1818 til 1880, at arten fejlagtigt ansås for at være udryddet, mens fangsten på den sydlige art, der begyndte samtidig, blev drevet helt frem
(Dansk Biografisk Leksikon)
subantarktiske øer), Hawaii, USAs Stillehavskyst og Panama. 1919 tog han initiativet til stiftelsen af et Nordisk selskab for en biologisk station i troperne (Vestindien var ude af billedet efter salget 1917) og drog 1921-22 med botanikeren Hj. Jensen til