subsistenslandbrug
Subsistenslandbrug, landbrugssystemer, der overvejende sigter mod selvforsyning af lokale brugere med især fødevarer, men ofte også med fx materialer til byggeri og redskaber. Se også landbrugssystemer.
Subsistenslandbrug, landbrugssystemer, der overvejende sigter mod selvforsyning af lokale brugere med især fødevarer, men ofte også med fx materialer til byggeri og redskaber. Se også landbrugssystemer.
store arealer af ofte ringe kvalitet. Driftsformen findes både i subsistenslandbrug, fx flyttemarksbrug, og i markedsorienterede brug, fx i visse moderne, mekaniserede kornavlsbrug, der har lavt forbrug af arbejdskraft og andre driftsmidler, og som har foretaget få investeringer i jordforbedring.
subsistenslandbrug over forbigående EU-støttet industrialisering til serviceorienteret økonomi, hvor beliggenheden kan være gunstig for udviklingen som nationalt transportcenter. Mens byen efter års fald i befolkningstallet igen har oplevet en lille stigning, er det vedblivende gået tilbage i distriktet som
subsistenslandbrug. Efter 1988 har man forsøgt sig med privatisering, men mange organisationer og agroindustrien er fortsat statsdrevne under politisk udnævnt ledelse. Store dæmningsprojekter i Syrien og Tyrkiet har periodisk truet med at tørlægge Eufrat, og Irak har under Saddam Husseins
subsistenslandbrug, for regeringen fastsatte en maksimumsgrænse på 10 hektar for private gårde. Først mange år senere konsolideredes brugsstørrelserne til rationelle driftsenheder, for nu (i 1997) måtte gårdene omfatte 50 hektar. Andre overgangsproblemer I Rumænien pressede flere komplicerede og ømtålelige spørgsmål
subsistenslandbrug til mere markedsorienteret dyrkning, navnlig af den let euforiserende plante khat. Der findes ingen sikre tal for, hvor stor khatproduktionen er, hvor meget jord dyrkningen beslaglægger, eller hvor meget vand der anvendes, men at khatdyrkningen udgør et endog meget