substans
bærer af egenskaber, men som ikke selv er en egenskab. Se også hypostase. I den filosofiske tradition er substans blevet opfattet som et ontologisk og som et logisk begreb. Ifølge Aristoteles er substans det, der har uafhængig væren til f
bærer af egenskaber, men som ikke selv er en egenskab. Se også hypostase. I den filosofiske tradition er substans blevet opfattet som et ontologisk og som et logisk begreb. Ifølge Aristoteles er substans det, der har uafhængig væren til f
substans På et snit gennem hjernen ses denne at bestå af grå substans (substantia grisea) og hvid substans (substantia alba). Den hvide substans består af udløbere fra nerveceller. Disse er ofte forsynet med en fedtskede (myelinskede), der giver den hvide
substans, og en omkringliggende hvid substans. I den grå substans ligger der overvejende nervecellelegemer, mens den hvide substans rummer de lange nervecelleudløbere, som er omgivet af isolerende myelin. Den grå substans har to forhorn (orienteret mod kroppens forside), to sidehorn
substans", der følger fysikkens love, og den "tænkende substans", der direkte virker på og påvirkes af legemet; spørgsmålet var hvordan. Denne dualisme har den senere vestlige filosofi måttet forholde sig til og oftest bekæmpet. For Spinoza var tænkning og udstrækning
substans Den totale mængde grå substans (hjernevævet) hos personer med skizofreni er i gennemsnit fire procent mindre end hos personer uden sygdommen. Forandringer i mængden af grå substans ses primært i hjernens pandelap (frontallap), anterior cingulate cortex, tindingelappen (temporallap) og
Substans P, substance powder, lille peptid på 11 aminosyrer, der dannes i nerveceller i hjernen og i det perifere nervesystem samt i enkelte hormonceller i tarmen. I nervesystemet fungerer det som en budbringer (transmitter), der bl.a. sikrer, at smertegivende impulser
Grå substans, substantia grisea, områder af centralnervesystemet, som på snit fremtræder med en grå farve; indeholder mange nerveceller. Se hjerne og rygmarv.
Hvid substans, substantia alba, områder af centralnervesystemet, som på snit fremtræder hvide; indeholder nervecelleudløbere. Se hjerne og rygmarv.
substans som sjælen kan påvirke en materiel substans som legemet. Og hun afviste ideen om pinealkirtlen som stedet for interageren mellem sjæl og legeme. Interageren mellem sjæl og legeme var for hende umulig indenfor en dualistisk ramme. Hun mente, at
substans i universet. Hun så det som som ateisme og som foragt for Guds hæderfulde navn. Conway opererede med tre typer substans – Gud, Kristus og andre skabninger. De kan adskilles med hensyn til deres evne til forandring. Guds essens er