sulfidmineraler
Sulfidmineraler, kategori af mineraler, hvor svovl er bundet enten til et metal (fx jern i FeS2, pyrit) eller til et semimetal (fx antimon i Sb2S3, stibnit).
Sulfidmineraler, kategori af mineraler, hvor svovl er bundet enten til et metal (fx jern i FeS2, pyrit) eller til et semimetal (fx antimon i Sb2S3, stibnit).
sulfidmineraler. De økonomisk vigtigste kobbermineraler er covellin, chalcocit (kobberglans), chalcopyrit (kobberkis) og bornit (broget kobbermalm). Eksempler på kobberholdige sulfosalt-mineraler er enargit, tennantit, tetrahedrit og bournonit. Kobbersulfider forvitrer let ved kontakt med luftens ilt og vand til det grønne malakit
sulfidmineraler, hvoraf en del ender i affaldet. Når disse kommer i kontakt med atmosfæren, dannes svovlsyre, som forsurer omgivelserne. Metallerne bly, cadmium, kobber, molybdæn, zink mfl. udvindes af sulfidmineraler, dvs. svovlholdige malme. Svovlet fjernes i smelteværker, der ofte er placeret
sulfidmineraler, specielt i pentlandit. Platinmetallerne udgør 37 mg/t af jordskorpen med den relative forekomst palladium > platin ≫ iridium ≥ osmium ≥ rhodium ≈ ruthenium. De højeste platinindhold findes i ultramafiske og mafiske magmabjergarter som peridotit og norit. Dette skyldes, at platinmetaller udfældes tidligt
sulfidmineraler dannes hydrotermalt ved udfældninger på dybhavets bund som black smokers. Under metamorfose falder svovlindholdet i forhold til udgangsbjergarterne, da svovlmineralerne under processerne let nedbrydes til flygtige svovlforbindelser. Svovl blev tidligere overvejende udnyttet fra vulkanske bjergarter, men udvindes nu fra
sulfidmineraler og sulfosalte eller opløses som en underordnet bestanddel i andre sulfider, fx i blyglans. Ved overfladeforvitring af antimonholdige mineraler opstår forskellige iltholdige antimonforbindelser, fx senarmontit, Sb2O3. Antimons egenskaber egenskaber Nummer 51 Atomtegn Sb Navn antimon Relativ atommasse 121,75 Densitet
sulfidmineraler og sulfosalte. Ved overfladeforvitring af arsenmineraler dannes et meget stort antal iltholdige arsenforbindelser. Arsen udvindes især fra hydrotermale mineralforekomster, oftest som et biprodukt fra brydning af malme med guld, sølv og kobber. Arsenmineraler Blandt mere end 200 arsenmineraler er
sulfidmineraler, var indlejret i vulkanske sedimenter og plutoniske bjergarter af mellemproterozoisk alder. Foruden de økonomisk vigtige forekomster af guld (15 g/t) og kobber (1,4%) indeholdt malmene også sølv (50 g/t), zink (0,9%), bly (0,3%), svovl (25%) og
sulfidmineraler, mest i zinkblende, men det er også til stede i blyglans og visse sulfosalte. Kun i et meget begrænset antal mineraler udgør cadmium en væsentlig bestanddel. Det bedst kendte er greenockit, CdS. Anvendelse Cadmium anvendes især som elektrode i
Chalcofil, geokemisk betegnelse for grundstoffer som kobber, bly og zink, der koncentreres i sulfidmineraler, fx i mineralet troilit i meteoritters sulfidfase. Begrebet blev introduceret af V.M. Goldschmidt. Se også atmofil, biofil, lithofil og siderofil.