sulfosalte
Sulfosalte, thiosalte, salte afledt af oxosalte, hvor oxygen estatter svovl, fx trinatriumtetrathiofosfat, Na3PS4, der svarer til trinatriumtetraoxofosfat, Na3PO4. Se svovl (forbindelser).
Sulfosalte, thiosalte, salte afledt af oxosalte, hvor oxygen estatter svovl, fx trinatriumtetrathiofosfat, Na3PS4, der svarer til trinatriumtetraoxofosfat, Na3PO4. Se svovl (forbindelser).
Sulfosalt-mineraler, kategori af mineraler, hvor svovl er bundet både til metaller og til semimetaller, fx kobber (Cu) og arsen (As) i mineralet enargit, Cu3AsS4.
sulfosalt-, antimonid- og telluridmineraler samt sjældent som thiocyanatforbindelser (SCN) og oxysulfider. I sulfosalte er en eller flere metalioner kombineret med svovl, arsen, antimon eller bismuth. I sulfider danner svovl kun rene ionbindinger med elektropositive metaller med lav ladning. Disulfiderne kan
sulfosalte. Ved overfladeforvitring af arsenmineraler dannes et meget stort antal iltholdige arsenforbindelser. Arsen udvindes især fra hydrotermale mineralforekomster, oftest som et biprodukt fra brydning af malme med guld, sølv og kobber. Arsenmineraler Blandt mere end 200 arsenmineraler er omkring 60 procent
sulfosalte. Størstedelen af jordskorpens bismuth findes imidlertid som sporstof i andre sulfider, fx blyglans, der kan indeholde indtil flere procent af metallet. Det mest almindelige mineral er bismuthglans, bismuthinit. Endvidere optræder bismuth som gedigent metal og i et stort antal
sulfosalte langt den største. Blyholdige sulfider og sulfosalte dannes under hydrotermale betingelser (fx i mineralårer), mens langt de fleste blymineraler, som indgår i de øvrige mineralgrupper, hovedsagelig opstår ved forvitringsprocesser på jordens overflade. Mineproduktion i 1000 ton 2006 2012 Australien
sulfosalte eller opløses som en underordnet bestanddel i andre sulfider, fx i blyglans. Ved overfladeforvitring af antimonholdige mineraler opstår forskellige iltholdige antimonforbindelser, fx senarmontit, Sb2O3. Antimons egenskaber egenskaber Nummer 51 Atomtegn Sb Navn antimon Relativ atommasse 121,75 Densitet 6,684 g/cm3
sulfosalte. Kun i et meget begrænset antal mineraler udgør cadmium en væsentlig bestanddel. Det bedst kendte er greenockit, CdS. Anvendelse Cadmium anvendes især som elektrode i genopladelige batterier (nikkel-cadmium-batterier). Mindre mængder bruges som bestanddel i legeringer til specielle
sulfosalt-mineraler er enargit, tennantit, tetrahedrit og bournonit. Kobbersulfider forvitrer let ved kontakt med luftens ilt og vand til det grønne malakit og i sjældnere tilfælde til det blå azurit. I aride områder kan sulfater og hydroxider være stabile, fx
sulfosalte, oxider, hydroxider, halogenider, carbonater, nitrater, borater, sulfater, chromater, wolframater, fosfater, arsenater, vanadater og silikater. I petrologien skelnes mellem bjergartsdannende og accessoriske mineraler, dvs. mineraler, der optræder i små mængder. De førstnævnte inddeles igen i lyse og mørke mineraler, se