superego
Superego, psykoanalytisk begreb, se overjeg.
Superego, psykoanalytisk begreb, se overjeg.
superego), behaviorismens stimulus-respons-mekanisme (også kaldet S-R) eller Piagets stadiemodel over barnets sansemotoriske, egocentriske og konkret/abstrakt logiske tænkningstyper. Dette grundsyn dominerede børnepsykologien (og udviklingspsykologien) gennem mange årtier. Men de store almene teoriers indflydelse falmede markant gennem 1960'erne
Superego om 1990'ernes ungdomsgeneration. Han fik et stort gennembrud med Nordkraft (2002), en kollektivroman om narkomiljø i Aalborg, der i en medrivende, fandenivoldsk stil beretter om både nedtur og overlevelse på kanten af samfundet. Nordkraft blev filmatiseret i 2005 af
superego, psykoanalytisk term, indført af Sigmund Freud; den ene af personlighedens tre hovedinstanser, ved siden af det og jeg. Overjeget er sæde for selviagttagelsen, samvittigheden og idealerne. Dets tilstedeværelse mærkes som en indre stemme eller et indre øje, individet ikke
(Symbolleksikon)
superego) og “nede” det'et (id). I midten står jeget, der er spændt ud mellem driften, lysten, det dyriske, natursiden i det'et og samfundsnormer, pligter, opdragelse, samvittighed, kultursiden i overjeget. Der skal være balance mellem de to størrelser. Dominerer
(Symbolleksikon)
superego, ego og id, svarer til universets inddeling. Enhver personlighedsdannelse drejer sig om, at egoet finder balancen mellem superegoet (samvittighed, normer) og id (driftslivet). Denne individuationsproces (Jungs udtryk) ses i masser af litteratur ud over myten, fx i eventyr og
(Dansk litteraturs historie)
Superego (2000), der på fortyndet Sonnergaard-manér fangede ungdommens stil og tone. I stort format flyttede han scenen til Aalborg med den socialrealistiske pusherroman Nordkraft (2002), der blev en bestseller, og som blev filmatiseret. For de mere voksne skrev Benn
(Symbolleksikon)
superego, dvs. kulturen udtrykt som bl.a. samvittighed, pligt, tabuer, opdragelse). Mennesket har en paradisisk drøm om naturen, den rene væren, barnets umiddelbarhed, dyrs og planters vegetative liv, følelsernes frie strømmen, ægthed, udtrykt fx i Rousseaus berømte udsagn: “Tilbage til naturen