superlativ – ros
Superlativer er ord eller udtryk, der er stærkt rosende. Læs mere i Den Store Danske superlativ (grammatik)
Superlativer er ord eller udtryk, der er stærkt rosende. Læs mere i Den Store Danske superlativ (grammatik)
Superlativ er en grammatisk betegnelse for højeste grad af adjektivers og adverbiers gradbøjning, fx formen "størst" i den danske gradbøjning stor – større – størst. Læs mere i Den Store Danske komparation komparativ positiv
superlativ anvendes prædikativt og uden bestemmerled: hvilke af haverne/husene er størst? Med bestemmerled tilføjes -e også i superlativ: hvilke haver/huse er de største? Bestemtheden kommer her til udtryk i pronomenet de, mens flertalsformen af adjektivet i sig selv er neutral
Absolut superlativ, (af lat.), brugt rent forstærkende uden gradsbetydning ("en allerkæreste lille pige"). Se elativ.
Superlativ udtrykker, at genstanden har den nævnte egenskab i højere grad end nogen anden genstand inden for den mængde, der er tale om, fx det højeste træ i skoven. Man skelner i grammatikken mellem relativ og absolut komparation. Oftest anvendt
Brachystokron, (af gr. brachistos, superlativ af brachys kort, + -kron), for den korteste tid.
superlativer, fx på det grusomste, men også om genitiv i substantivforbindelser som bøgernes bog, 'bogen over alle bøger', dvs. Bibelen. Elativ er tillige, bl.a. i finsk, navnet på en kasusform, der angiver retningen ud af, fx talosta 'ud af huset
Gradbøjning, grammatisk udtryk, der betegner adjektivers bøjning i komparativ og superlativ. Se komparation.
Grandissimo, (it. meget stor, egl. superlativ til lat. grandis stor), en melding i whist.
Illustrissimus, illuˈstrissime, (lat., superlativ til illustris), højfornem herre.