supersonisk flyvning
Supersonisk flyvning, flyvning med hastigheder større end lydens, se overlydsfly.
Supersonisk flyvning, flyvning med hastigheder større end lydens, se overlydsfly.
supersonisk flyvning vandrede vingens trykcenter bagud, og der var derfor indbygget et trimsystem, så brændstof hurtigt kunne pumpes fra de forreste tanke til de bageste. Brændstoffet benyttedes desuden til køling af vingestrukturen, som opvarmedes af friktionen ved supersoniske hastigheder. Concorde
flyvning med overlydshastighed, idet man mente, at fly ikke kunne overvinde den kraftigt forøgede luftmodstand, der opstår ved hastigheder tæt på lydhastigheden (Mach 1). Imidlertid fløj Charles "Chuck" Yeager 14.10.1947 med minimum Mach 1,07 i sin raketdrevne Bell X-1, og siden hen har supersonisk
flyvninger tværs over det kontinentale USA udelukket, hvad der ellers var det mest attraktive marked for overlydsfly. I det 21. århundrede er anvendelsesmulighederne for et overlydsfly størst på de meget trafikerede luftruter over det ubeboede Stillehav, så nye supersoniske trafikflytyper
supersonisk fly, et fly, der kan flyve med en hastighed større end lydhastigheden (Mach 1 ≈ 1200 km/h). Det første fly, der fløj hurtigere end Mach 1, var det raketdrevne Bell X-1 i 1947 (se lydmur). I 2006 var alle overlydsfly militære jagerfly; det første civile, Tupolev Tu-144, ophørte
supersoniske fly må varmen i tankene ikke forårsage nedbrydning af brændstoffet. Se også avgas og avtur. Materialer I trafikfly er størstedelen af strukturmaterialerne aluminiumlegeringer; på steder, hvor der er store spændinger eller varmepåvirkning, anvendes stål- og titanlegeringer. Vinduer og vindskærme er fremstillet af akrylglas. Kompositmaterialer som glasfiber, grafit og Kevlar
supersonisk plasmavind. Dette bevirker, at partikler på under ca. 10-18 g blæses ud af Solsystemet på få tusinde år. For det andet bevirker den såkaldte Poynting-Robertson-effekt, at partikler på under ca. 1 cm langsomt spiralerer ind mod Solen for til sidst at opsluges af denne. En partikel