svævefly
Et svævefly er en flyvemaskine uden motor, der udnytter opadgående luftstrømme i atmosfæren, se svæveflyvning.
Et svævefly er en flyvemaskine uden motor, der udnytter opadgående luftstrømme i atmosfæren, se svæveflyvning.
svævefly. For at føre et svævefly kræves et svæveflyverflycertifikat; uddannelsen til dette er i Danmark uddelegeret fra Trafikstyrelsen til DSvU og foregår i klubberne ved frivillig arbejdskraft. Svæveflyet Svæveflyet er i princippet opbygget som et almindeligt fly, men er, bortset
svævefly med tilsammen 90 mand blev kort før daggry den 10. maj 1940 bragt til området af Junkers Ju-52 transportfly. Ni af svæveflyene landede uden besvær på fortets top, hvor man straks gik i gang med at neutralisere kanonstillingerne
svæveflys glidelængde og højdetab under flyvning ligeud i stille luft ved den optimale hastighed. Ved hhv. aftagende og tiltagende hastighed forringes flyets glidetal. De mest udbredte moderne svævefly har normalt et bedste glidetal på 40-45 ved 100-120 km/h
svævefly bør opdriften være størst mulig og modstanden mindst mulig; for en bil bør både opdrift og modstand minimeres. Overlydshastighed Ved hastigheder, der nærmer sig eller overstiger lydens hastighed i luft (c ≈ 1000 km/h), bliver strømningen om et legeme væsentligt
svævefly. I december 1981 blev Columbia sendt op for anden gang og blev derved verdens første genbrugte rumfartøj. Rumfærgen gennemførte 27 vellykkede missioner. Columbia var NASA's tungeste rumfærge og blev brugt til alle opgaver, som ikke krævede besøg på
svævefly udformet som en vinge, hvorunder piloten hænger eller sidder i et seletøj; de første kom frem i slutn. af 1940'erne. Drageflyet er fremstillet af letvægtsmetal og kunststoffer, vejer ca. 30 kg og har et vingefang på ca. 10 m
svævefly. Man kalder fænomenet "flyvende sommer", velsagtens fordi man ser det hyppigst, når sommeren er ved at være forbi. Bestandsstørrelse I England har man beregnet, at der på udyrket jord findes en til to millioner edderkopper pr. hektar Selv med
skærmen til samme side af trækket. Ved træk i begge styreliner forøges skærmens opdrift og luftmodstand så meget, at det er muligt at lande blødt. Vingeformede faldskærme har udviklet sig yderligere til de såkaldte paraglidere, der har flyveegenskaber som svævefly.
svævefly i 1891-1896. Lilienthals flyvninger inspirerede de amerikanske brødre Orville og Wilbur Wright til at interessere sig for flyvning. Skønt de savnede formel teknisk uddannelse, begyndte de som de første systematisk at afprøve vingeprofiler i en hjemmebygget vindtunnel. Ud