svømmeblære
Svømmeblære, organ, der hos en del primitive fisk fungerer som lunge, mens den hos mere avancerede fisk er et hydrostatisk (ligevægts-) organ. Se benfisk.
Svømmeblære, organ, der hos en del primitive fisk fungerer som lunge, mens den hos mere avancerede fisk er et hydrostatisk (ligevægts-) organ. Se benfisk.
(Naturen i Danmark)
Svømmeblæren består af en luftfyldt sæk med to kirtler. Den er placeret øverst i bughulen umiddelbart under rygsøjlen (figur 12-5). Luftindholdet eller rumfanget af svømmeblæren reguleres ved hjælp af kirtlerne. Den ene kirtel, luftkirtlen, rete mirabili, står for produktion
Svømmeblæren Svømmeblæren findes hos de fleste benfisk som en luftfyldt blære øverst i bughulen. Hos de mest primitive benfisk som lungefisk, amia, pansergedder og bikirer fungerer svømmeblæren som lunge. Hos resten af benfiskene giver den opdrift, således at fisken kan
Svømmeblæren tjener især til at tilpasse fiskens massefylde til det omgivende vand, så fisken ikke falder ned mod bunden eller flyder op mod overfladen, men visse benfisk anvender nogle knogler til at lede de store oscillerende bevægelser fra svømmeblæren til
milten, de indre kønsorganer, nyrerne og urinvejene. Hos andre hvirveldyr end pattedyr mangler mellemgulvet, og abdomen rummer da også hjertet og lungerne. Hos de fleste benfisk, hvor lunger ikke forekommer, findes en svømmeblære i abdomen. Hos leddyr kaldes bagkroppen abdomen.
kutlinger. Af fælles karakterer kan nævnes pigstråler i forreste rygfinne og forrest i gatfinnen samt en kraftig pigstråle i bugfinnen; bugfinnen er placeret under eller foran brystfinnen. Svømmeblæren har ingen forbindelse med svælget. Læs mere i Den Store Danske benfisk
Svømmeblæren fungerer som lunge, så amiaen kan optage ilt fra luften, dvs. den kan leve i meget iltfattigt vand. Hannen bygger en rede og bevogter æg og unger. Amiaen, som kan blive næsten 1 m lang, lever af andre fisk
lianer i familien Menispermaceae fra Sydøstasien. De er stærkt giftige og anvendes til pilegift eller ved fiskeri; pulveriserede frugtkerner indbagt i dejkugler ædes af fiskene, hvis evne til at sammentrække svømmeblæren lammes, så de let kan fanges, flydende i overfladen.
Svømmeblæren hos arapaimaerne er forbundet med svælget, så de kan optage ilt fra luften. Det betyder, at arapaimarene kan leve i meget iltfattigt vand ved at snappe luft. Hannen vogter æggene og de nyklækkede unger. Arapaimaerne kan blive 3 m
svømmeblærens funktion hos fisk, temperaturens indflydelse på organismers iltoptagelse, sammenhængen mellem dyrs størrelse og energistofskifte, insekters energistofskifte under flugt og vandlevende dyrs osmoregulering. August Kroghs særlige evner for metodeudvikling bevirkede, at hans eksperimentelle forskning ofte brød med gængse grænser for