svampevæv
Svampevæv, cavernøst væv, erektilt væv, det specielle væv, der fremkalder erektion af penis og klitoris, når det fyldes med blod under arterielt tryk. Se kønsorganer.
Svampevæv, cavernøst væv, erektilt væv, det specielle væv, der fremkalder erektion af penis og klitoris, når det fyldes med blod under arterielt tryk. Se kønsorganer.
Stroma, (gr. 'tæppe, leje', plur. stromata), svampevæv, hvorpå eller hvori de sporedannende organer dannes.
lille, nerverigt og derfor følsomt organ, som sidder fortil mellem kvindens små kønslæber. Klitoris er ligesom mandens penis opbygget af svampevæv (cavernøst væv) og kan således vokse med øget blodfylde i svampevævet, fx under seksuel ophidselse. Se kønsorganer og orgasme.
svampevæv, fx visse slægter af familien Leiodidae. Andre biller lever af henrådnende plantedele, dyriske rester, såvel friske ådsler (fx ådselbiller) som halvtørre knogler, fx klannere, koprabiller (Necrobia spp.), eller gødning, fx mange torbister. Et meget stort antal biller er planteædere
svampevæv, myceliet. Brandsvampe inddeles undertiden i to familier med hver sin form for spiring. Ustilaginaceae Den unge brandspore indeholder to haploide kerner (med halve kromosomsæt), som fusionerer til én diploid kerne (med fuldt kromosomsæt). Sporerne spirer herefter med en kort
gammel. Hos de seks danske arter udsender svampevævet lys ved bioluminescens. I skove er bekæmpelse af honningsvamp ikke praktisk mulig, men i parker og haver kan rensning af jorden for gennemvoksede roddele forsøges. Se også ægte honningsvamp, bladhatte og svampe.
Hyfe, (af gr. hyphe 'væv'), trådlignende svampevæv, oftest 2-10 μm tykt, hvoraf svampens mycelium og frugtlegemer opbygges. Hyfer har spidsevækst, dvs. vægstofferne pålejres under væksten. De har oftest tværvægge med porer, der er karakteristisk forskellige hos sæk- og stilksporesvampe.
svampevæv, der udgøres af en palisade af celler: sporesække (asci, i hvilke der oftest dannes otte ascosporer) og sterile parafyser hos sæksporesvampe; hos stilksporesvampe sporedannende basidier (på hvilke der typisk dannes fire basidiosporer) samt støtteceller som basidioler og (ofte) cystider
celler, et fællesstroma. Puppesnyltekølle, Cordyceps militaris, danner fx et orangerødt, kølleformet fællesstroma, som udvikles fra svampevæv på sommerfuglelarver, der dræbes af svampens giftstoffer. Slank snyltekølle, C. ophioglossoides, snylter på hjortetrøffel. Skedesvamp, Epichlöe, danner centimeterstore, orangerøde stromaer ved skederne på græsstrå.
Svulmelegemer, de to fortil sammenvoksede, cylindriske legemer, corpora cavernosa, som ved fyldning (af svampevævet) med blod under tryk fremkalder erektion af penis/klitoris. Hos manden findes yderligere et svulmelegeme, corpus spongiosum, omkring urinrøret i dets forløb på penis. Se kønsorganer.