svingningstid
Svingningstid, for en svingning den tid, der forløber mellem to på hinanden følgende maksimale udsving til samme side. Svingningens frekvens er 1/svingningstiden.
Svingningstid, for en svingning den tid, der forløber mellem to på hinanden følgende maksimale udsving til samme side. Svingningens frekvens er 1/svingningstiden.
svingningstid, i fysikken den tid det tager for et svingende eller roterende periodisk bevæget, fysisk system at vende tilbage til sin udgangstilstand. For et pendul er perioden fx tiden mellem to på hinanden følgende maksimale udsving til samme side. I
svingningstid er uafhængig af udsvingets størrelse, i tautokron massebevægelse, hvori en masses svingningstid er uafhængig af udsvinget, og som løsningskurve for en brachistochron. Til de cykliske kurver hører også cirkelafviklerne. Generelt fremkommer en cyklisk kurve som den plane banekurve for
svingningstiden af det elektromagnetiske felt for laserlys i det synlige og nærinfrarøde område. Dette kan eksempelvis gøres ved at benytte metoden højordens overtonegenerering (på engelsk "high-order harmonic generation" – HHG). Ved denne proces fokuseres lyset fra en ultrakortpulslaser i en
svingningstiden i en periodisk bevægelse fordobles brat. I det såkaldte faserum ses dette ved, at den periodiske (lukkede) bevægelse ikke mere lukker sig nøjagtigt efter én omgang, men først efter to. Denne type bifurkation optræder hyppigt på vejen mod kaos
svingningstiden T er den tid, det varer, før bølgen gentager sig på et bestemt sted; frekvensen er antal svingninger pr. tidsenhed, altså lig med 1/T, og fasehastigheden v er hastigheden af en bølgetop. Der gælder den vigtige ligning λ = v
svingningstider, penduludslag, evolutter og evolventer. Christiaan Huygens udviklede en original lysteori i Traité de la lumière (1690). Han opfattede lys som en uregelmæssig følge af stød gennem æterpartiklerne, således at stødene udbreder sig som kugleflader. Hans teori kunne ikke gøre
med massemidtpunktet lodret under aksen. Drejes pendulet lidt ud fra ligevægtsstillingen, vil det udføre harmoniske svingninger omkring denne. Svingningstiden i sådanne svingninger er ved små udsving uafhængig af udsvingets størrelse. Denne egenskab er fx basis for konstant gang af pendulure.
svingningstid er i dette tilfælde særlig vigtig, idet der skal være tid til at registrere størrelsen af det første udsving i en række dæmpede svingninger. Skal instrumentet måle ladningen helt korrekt, skal dæmpningen være nul; men er dæmpningen blot konstant
Svingningstiden kan være op til en time. Ud over det interessante i selve fænomenet er observationer af egensvingningerne en vigtig kilde til information om Jordens indre struktur. Det skyldes, at amplitude og dæmpning af de forskellige typer af egensvingninger afhænger