sygekasse
Sygekasse, se sygesikring.
Sygekasse, se sygesikring.
sygekasselov vedtoges i 1892 omfattende et privat, frivilligt forsikringsprincip med kontingentbetaling, men med statsligt tilskud. Sygekasseidéen byggede på en række ældre privatorganiserede sygekasser, som sikrede medlemmerne forskellige former for hjælp under sygdom. I perioden op til Sygekasselovens vedtagelse fandtes omkring
sygekasselov trådte i kraft den 1. januar 1893, og den betød, at staten trådte til med støtte til den frivillige sygesikring for ubemidlede. Ved samme tid begyndte også kommunerne at støtte de anerkendte sygekasser. Hovedparten af udgifterne blev dog båret
Sygekasselov, som byggede på et privat, frivilligt forsikringsprincip. Der fungerede allerede mange private sygekasser, men Sygekasseloven indvarslede sammen med Loven om Alderdomsunderstøttelse, fra 1922 kaldet aldersrente, en ny periode, hvor finansieringen af de private og kommunale ordninger blev suppleret med
sygekasser også havde overenskomst med Statsbanepersonalets Sygekasse (oprettet i sidste halvdel af 1800-t.), som omfattede DSB-ansatte i hele Danmark. Landet var inddelt i distrikter med en jernbanelæge i hvert distrikt, der blandt sine patienter således havde stationsforstandere, trafikkontrollører
sygekasser, hvor de mindrebemidlede ved at betale en ugentlig afgift kunne sikre sig mod økonomiske følger af sygdom. Sygekasserne blev lovfæstede i 1892 og modtog derefter statsstøtte, som ansås for en hjælp til selvhjælp, idet dette var den bærende tanke
sygekasser, ligesom sygekassens hjælp blev tilpasset indtægten. De eksisterende ordninger om invalideforsikring og aldersrente blev desuden lagt ind under samme lov. Lov om Forsikring mod Følger af Ulykkestilfælde (arbejdsulykkeforsikring) betød, at arbejdsgiverne skulle tegne obligatoriske ulykkesforsikringer for sine medarbejdere mens
sygekasser, sangkor og orkestre. Der blev opbygget et sammenhængende alternativt kultursystem. Efter 2. Verdenskrig blev en del af disse organisationers opgaver overtaget af statslige institutioner, samtidig med at de gamle arbejderkvarterer blev saneret. Hermed forsvandt den gamle arbejderkultur. Den moderne
og begravelse. Det var fra gammel tid lavenes pligt at bære døde medlemmer til graven, og efter Reformationen blev der tillige oprettet særlige ligbærerlav. Håndværkerlavenes støtte ved sygdom blev videreført i sygekasser, ofte i forbindelse med begravelseskasserne. Se også sygesikring.
sygekasser blev dannet, og en fløj af det katolske parti blev til et katolsk arbejderparti. Fra midten af 1800-tallet blev striden mellem nederlandsk- og fransktalende et vigtigt politisk spørgsmål i Belgien. Til trods for at et flertal talte nederlandsk