symbolistisk
Symbolistisk, (se symbolisme), knyttet til symbolisme.
Symbolistisk, (se symbolisme), knyttet til symbolisme.
symbolistisk æstetik. Symbolistisk teater Symbolistisk teater voksede frem i Frankrig i 1890'erne som en reaktion mod den naturalisme, der praktiseredes på André Antoines Théâtre Libre i Paris. For symbolisterne var Richard Wagner en vigtig inspirationskilde. De begejstredes over hans
symbolistiske maler Gustave Moreau. En speciel forgrening af symbolismen opstod i 1880'erne med Georges Seurats og Paul Signacs neoimpressionisme, en billedstil, hvori impressionistiske og symbolistiske træk forenes i en næsten geometrisk streng form. Flere symbolister var i øvrigt inspireret
symbolistiske malere og tilsluttede sig kunstnergruppen Les Nabis. 1891-92 rejste han i Bretagne med den danske maler Mogens Ballin, og ligesom denne var han tilknyttet Johannes Jørgensens symbolistiske tidsskrift Taarnet (1893-94). Jan Verkades farverene og fladebetonede maleri karakteriseres
Symbolistisk teater voksede frem i Frankrig i 1890'erne som en reaktion mod den naturalisme, der praktiseredes på André Antoines Théâtre Libre i Paris. For symbolisterne var Richard Wagner en vigtig inspirationskilde. De begejstredes over hans tanker om et Gesamtkunstwerk
symbolistiske Théâtre d'art, som han overtog 1893 og videreførte som Théâtre de l'œuvre indtil 1929. Han lancerede en række ikke-franske dramatikere, bl.a. Henrik Ibsen, August Strindberg, Maurice Maeterlinck og Maksim Gorkij, stod for førsteopførelsen af Alfred Jarrys
symbolistiske træk, men foregriber samtidig ekspressionismen. Slutningen af 1800-tallet var domineret af symbolismen — som pastelmaleren og tegneren Léon Spillaert (1881-1946) førte langt op i 1900-tallet — omkring sammenslutningen La Libre Esthétique med bl.a. Fernand Khnopff, Jean Delville (1867-1953) og
symbolistiske skildringer af det moderne sjæleliv. Inden for skulpturen sluttede også Gustav Vigeland sig til en symbolistisk udformning af menneskefiguren; Vigelandsparken i Oslo viser flere faser i hans produktion. Dog tegnedes også nationale strømninger omkring 1900-tallet, bl.a. som stemningsmaleri
symbolistiske teater, Théâtre d'art (1890-92), hvor han bl.a. introducerede Maurice Maeterlincks dramatik. Han redigerede det vigtige symbolistiske tidsskrift Vers et Prose (1905-14). I øvrigt er Fort mest kendt som digter af Ballades françaises, hvor han i efterhånden
symbolistisk farvede musik- og kunstneropfattelse. I 1940 opnåede Langgaard at blive udnævnt til domorganist i Ribe, hvor han levede resten af sit liv. Af Langgaards mere end 400 kompositioner havde kun omkring halvdelen været opført ved hans død, de fleste