synapse
Synapse, forbindelse mellem to nerveceller, se nervecelle.
Synapse, forbindelse mellem to nerveceller, se nervecelle.
synapser ligger ikke fast. Under centralnervesystemets udvikling etableres et stort antal synapser, som senere tilbage dannes, bl.a. hvis de ikke bliver brugt, og omvendt eksisterer der mekanismer, som stabiliserer de synapser, der bruges, ligesom nye synapser kan oprettes. Dette er
synapser) til nerveceller i forhornet, som sender impulser ud til lårbensmusklen med besked om at trække sig sammen. Via synapser med andre nerveceller i forhornet nedsættes muskeltenenes følsomhed for strækning, hvorved refleksen i en periode dæmpes. De mange forskellige rygmarvsreflekser
synapser. I synapser overføres signaler sædvanligvis kun en vej. Hvis afsendercellen affyrer et aktionspotential, frigives signalstof kaldet en transmitter eller neurotransmitter til det lille rum mellem de to nerveceller i synapsen. Når neurotransmitter-molekylerne er frigivet, sætter de sig på
synapse) med muskelcellen; synapsen betegnes en motorisk endeplade. Nerveimpulsen udløser på dette sted frigørelse af signalstoffet (neurotransmitteren) acetylcholin, som ved binding til receptorer i muskelcellens membran, sarcolemma, åbner en kanal i receptormolekylerne, hvorigennem natriumioner (Na+) strømmer ind i cellen. Herved
synapser. I hver synapse kan signalstyrken reguleres ved hjælp af en vægt, der multipliceres på og derved modificerer de signaler, der passerer igennem. Vægtene kan være både positive, stimulerende, og negative, hæmmende. Hvis en vægt er nul, går der intet
synapse) i rygmarven eller i hjernestammen; denne monosynaptiske refleksbue har ultrakort reflekstid (dvs. tiden fra stimulation til reaktion) og tjener især bevægelser, som lynhurtigt kan afværge en truende vævsødelæggelse (afværgereflekser), fx blinkrefleksen. Monosynaptiske reflekser er vidt udbredt i dyreriget, også
synapser) mellem hjernecellerne indbyrdes og længden af disses udløbere øges kolossalt i de første levemåneder. Udviklingen er afsluttet i toårsalderen og kaldes også hjernens vækstspurtfase. Den er en forudsætning for en senere normal psykisk og motorisk udvikling. Nervesystemets vækst og
synapsen. Ved behandling med de tidligst brugte antidepressive lægemidler (fx imipramin) påvirkes flere signalstoffers genoptagelse i cellen, mens nyere specifikt virkende lægemidler primært hæmmer genoptagelsen i cellen af serotonin. Disse stoffer benævnes derfor SSRI (eng. Serotonin Specific Reuptake Inhibitors), fx
synapsen) til de nerveceller eller muskelceller, de styrer, er det i princippet muligt at øge eller hæmme impulsvandringen i forskellige afsnit af hjernen ved kemiske påvirkninger, der øger eller reducerer mængden af signalstoffer i det pågældende afsnit. Eksperimentelle undersøgelser af