syndflod
syndflod er en mytisk forestilling om en oversvømmelse af kosmiske dimensioner. Ofte er den sendt af en vred guddom som straf over verden og kun en enkelt person eller en lille gruppe reddes i et fartøj, der også kan rumme
syndflod er en mytisk forestilling om en oversvømmelse af kosmiske dimensioner. Ofte er den sendt af en vred guddom som straf over verden og kun en enkelt person eller en lille gruppe reddes i et fartøj, der også kan rumme
(Symbolleksikon)
Syndflod, Syndflod. Udtrykket er ofte blevet misforstået, som en oversvømmelse pga. en synd. Men ordet betyder blot “den store vandflod”, som også er overskriften i den danske oversættelse 1992. At menneskets synder ligger bag Jahves straf i 1. Mosebog 6-9 er
syndfloden, da Gud pga. menneskenes ondskab havde besluttet sig for at udslette alt levende, der trækker vejret (1. Mosebog, kap. 6). Ved syndflodens komme var Noa 600 år gammel, og han overlevede syndfloden med endnu 350 år. Han omtales også
syndfloden er i en række myter blandt Kinas sydlige randfolk forbundet med foreningen af Fu Xi og Nü Gua, der her opfattes som et søskendepar, der som de eneste overlevede syndfloden og indgik en incestuøs forbindelse for at genskabe menneskeheden
le déluge er et fransk udtryk for 'efter os (kommer) syndfloden'. Udtrykket tilskrives snart den ene af Ludvig 15.s elskerinder, Jeanne Antoinette Poisson de Pompadour, snart den anden, comtesse du Barry. Læs mere i Den Store Danske déluge syndflod
syndflod og rådede ham til at bygge et stort skib for deri at redde sig selv, sin familie og et par af alle dyr. Alt andet ville drukne. Atrahasis betyder 'den overmåde vise'. Læs mere i Den Store Danske Babylonien
syndflod, som var forårsaget af overjordiske kræfter, og som udryddede den tidligere periodes plante- og dyreliv, der selv var blevet til efter en endnu tidligere syndflod. Charles Lyell formulerede i stedet uniformitarismen: At Jorden aldrig har været påvirket af andre
syndflod, som Zeus sendte for at straffe de overmodige mennesker. Efter Prometheus' råd byggede de en ark, som reddede dem fra druknedøden. De landede på bjerget Parnassos og skabte en ny menneskeslægt ved at kaste "deres mors knogler", dvs. stenene
syndfloden til det Syvende og sidste økumeniske koncil. At der i realiteten blev givet et andet svar har været ukendt for de fleste, idet et paveligt registerbind, hvori dette svar var indeholdt, kom på afveje under Napoleonstiden. Heri findes et
Syndfloden, helteskikkelsen i det oldfranske Rolandskvadet, og fra den moderne tid det storslåede digt "Paris" (1831) om civilisationen i opbrud. Digtene kredser om mennesket i en problematisk eksistenskamp over for en fjern og ubønhørlig Gud. Digtsamlingen Les Destinées Vigny arbejdede