synsbedrag
Synsbedrag, se illusioner.
Synsbedrag, se illusioner.
Fantasmagori, synsbedrag, blændværk; billeder fremkaldt med fx en laterna magica.
med børnebogen Den grønne revolution (1970) til senere værker som Oofirs guld (1987), Umbra (1990), Matematiske væsener eller delte drømme (1992), At fornemme dets nærvær (1995), Pennen og maskinen (1996) og endelig Datura eller et synsbedrag som alle ser (2001).
synsbedrag skabt af lys, der passerer gennem og afbøjes i luftlag med forskellig temperatur. De mest almindelige er nedre luftspejlinger, hvor himlens lys nærmest spejler sig og ser ud som en sø over fx en varm asfaltvej eller ørkensand. Øvre
Optisk illusion, synsbedrag; se også illusioner.
Pseudoskop, (gr. pseudo- + -skop), apparat til fremkaldelse af synsbedrag.
(Dansk Biografisk Leksikon)
Synsbedrag, Vidensk. Selsk. Forhandl., 1904; Beiträge zur Psychodynamik der Gewichtempfindungen. Archiv f. d. ges. Psychol., 1906). Nogle undersøgelser over genkendelse (Om Genkendelse, Vidensk. Selsk. Skr., 1888; tysk udg. i Philos. Studien, n.å., og Kritische und experimentelle Studien ueber das
(Danmarkshistorien)
synsbedrag. Vælgermæssigt var Højre fortsat et stort parti, og kun valglovens urimeligheder havde hindret det i at få en betragtelig repræsentation i Folketinget. Ideologisk var konservative talsmænd gået i offensiven længe før den nye grundlov. En meget stor del af
(Symbolleksikon)
synsbedrag pga. luftspejlinger. Især brugt om optisk bedrag i ørkener, hvor luften flimrer, og fantasiforestillinger kan opstå. 1. del af ordet kommer af latin fatum, “skæbne”, hunkøn fata, “fe”; 2. del, Morgana, er omstridt, måske opr. fra arabisk eller keltisk
(Trap Færøerne)
Synsbedrag) og Fastatøkur (1937, Fast greb), som skildrer en bondedrengs opbrud fra det gamle bygdesamfund. Brús hovedværk, Feðgar á Ferð fra 1940 (på dansk: Fattigmandsære, 1963), kontrasterer den traditionelle og den moderne færøske mentalitet i humoristisk groteske modsætninger mellem forældregenerationen