synsnerve
Synsnerve, nervus opticus, den anden hjernenerve, gennem hvilken synsimpulser sendes fra øjet til hjernen. Synsnerven er forbundet med nethindens aksoner ved papilla nervi optici bagerst i øjet. Se syn.
Synsnerve, nervus opticus, den anden hjernenerve, gennem hvilken synsimpulser sendes fra øjet til hjernen. Synsnerven er forbundet med nethindens aksoner ved papilla nervi optici bagerst i øjet. Se syn.
synsnerven, nervus opticus; (se hjernenerver). Synsnervesygdomme kan opstå i alle aldre fra fosterstadiet til sent i livet. Synsnerven forbinder øjet med hjernen og er derfor ofte påvirket af sygdomme i disse organer. Uanset om lidelsen er opstået i eller uden
synsnervens modstandskraft mod det forhøjede øjentryk bl.a. er betinget af nervens blodforsyning, således at der kan opstå skade selv ved normalt øjentryk. Omvendt kan man have forhøjet øjentryk i mange år, uden at synsnerven tager skade. Grøn stær forekommer hos
Synsnervens udspring i øjet, papilla nervi optici, ses som en næsten cirkulær, hvidgul eller rosa skive bagtil i nethinden. Blodtilførslen sker igennem nethindeåren, arteria centralis retinae, som sammen med synsnerven kommer ind igennem øjets senehinde. I nethinden breder blodårerne sig
Synsnerven træder ind i bunden af mellemhjernen, men synsbanerne fortsætter bagud til midthjernen, hvis øvre del hos de fleste hvirveldyr danner synscentret; hos pattedyr er denne del dog blot en omkoblingsstation, idet synscentret her er flyttet til storhjernen. Baghjernens øvre
synsnerven, hvor den træder ind på nethinden, hvilket kan konstateres ved at betragte nethinden i et oftalmoskop. De lokale symptomer afhænger af svulstens placering i hjernen, på kraniets inderside eller i hjernekassens bund. Klager over øresusen, ensidig døvhed og lette
synsnerven ind i hjernen (se hjernenerver). På vejen sker der i synsnervekrydsningen, chiasma, en udfletning af nervetrådene, således at de to øjnes synsindtryk fra samme punkt i rummet forenes. Dette er en forudsætning for, at hjernen kan sammensmelte synsindtrykkene til
synsnerven. Behandlingen består i forskellige indgreb mhp. forøget afløb af væske fra rummet mellem hornhinden og linsen for at sænke øjentrykket. Nethindeløsning (se nethindesygdomme) er en synstruende lidelse, som næsten altid kræver operation. I komplicerede tilfælde fjernes glaslegemet. I stedet
Den blinde plet, område i nethinden, hvor nerveceller forlader øjet via synsnerven. Den blinde plet er uden lysfølsomme sanseceller (stave og tappe), og fra pletten fås derfor intet synsindtryk. Se øje.
synsnerven, men kombineres i de dybere liggende ganglieceller til signaler, der netop svarer til, hvad der er behov for i Herings teori, og der eksisterer derfor en bro mellem Newtons fysiske og Goethes psykologiske tænkemåde. Farvekontraster Goethes farvelære er udgangspunkt