synssans
Synssans, se syn, synsorganer og øje.
Synssans, se syn, synsorganer og øje.
synssans. Det gælder signaler hos mange fuglearter, hvor spraglede fjer sammen med bestemte bevægelser eller positurer benyttes til udveksling af information i forbindelse med fx forplantning. Rejsning af påfuglens ekstremt udviklede hale er et visuelt signal under fuglens parringsspil. Hos
synssans er mere eller mindre reduceret, og de har udviklet et meget sofistikeret sonarsystem og orienterer sig ved ekkolokalisering. De varierer i længde fra 1,5 m til 2,5 m. Føden er fortrinsvis fisk og krebsdyr. Flere arter er
synssans, de ser fx udmærket i mørke, og ud over hestene omfatter slægten zebraer og æsler. Selv om nutidens tamhest er fremavlet ud fra tæmmede tarpaner, har den alligevel fået sit eget artsnavn, E. caballus. Tamhesten er i dag udbredt
kuller. Disse sygdomme forårsager en gradvis stigning i trykket inde i hjernens hulrum, hjerneventriklerne, hvilket medfører dødkuller: udtalt sløvhed, slæbende bevægelse og tab af føle- og synssans. Hesten har desuden svært ved at optage foder og vand. Lidelsen er uhelbredelig.
synssans) til at indhente informationer om det omgivende miljø. Lugtesansen er af særlig betydning for adfærd knyttet til føde- og væskeindtagelse, undgåelse af rovdyr og fx fordærvet føde samt socialadfærd, bl.a. partnervalg og seksualliv. Lugtesansen er fx vigtig for etablering
synssans opfatter. Omgivelsernes luminanser er derfor et vigtigt begreb i forbindelse med vurdering af belysning, som fx belysning af vejanlæg, arbejdspladsbelysning m.m. Beregning af ubehags- og synsnedsættende blænding er direkte afledt af luminansværdier på flader inden for synsfeltet. Luminansberegninger benyttes
synssans, evnen til at opfange og reagere på lys vha. et nervesystem. Lyssansen regulerer en række fysiologiske funktioner, som er fælles for mange organismer, både flercellede som fx menneske og visse encellede, fx nogle alger. Lysets vekslen i løbet af
/synssans-smagssans), skrigende farver (høresans-synssans) etc. I skønlitteraturen betegner synæstesi det forhold, at et billede fra ét sanseområde forbindes med et billede fra et andet sanseområde, fx en skrigende sol (hørelse/syn); sirenernes honningsang (smag/hørelse); fløjlsstemmen (følesans/hørelse).
synssans og er skrevet på grundlag af den arabiske matematiker Alhazen (Abu Ali al-Hasan ibn al-Haytham); inden for sit område var det frem til slutningen af 1500-tallet et standardværk. Læs mere i Den Store Danske middelalderen – tænkning