syntetiske fibre
Syntetiske fibre, fibre, der fremstilles ud fra kemiske forbindelser. Se kemofibre.
Syntetiske fibre, fibre, der fremstilles ud fra kemiske forbindelser. Se kemofibre.
syntetiske fibre, er industrielt fremstillede fibre, som oprindelig blev udviklet for at billiggøre silkelignende stoffer. Den første kommercielle produktion af kemofibre fandt sted i Frankrig i ca. 1890 på basis af nitrocellulose; produktet blev kaldt kunstsilke. Under 1. Verdenskrig medførte
syntetiske fibre skal være opbygget af lange molekylkæder, polymerer. Disse dannes ved polymerisation, fx ved polyaddition (akryl, polypropylen, polyvinylklorid og polytetrafluorethylen), ved polykondensation (nylon 6,6 og polyester) eller ved trinvis polymerisation (polyurethan og nylon 6). De fleste af de
fibre af nitrocellulose, der kaldtes kunstsilke; de første brugbare syntetiske fibre, fremstillet af polyvinylklorid, blev produceret i 1931, men det egentlige gennembrud kom ca. 1935 med udviklingen af de første polyamidfibre. Syntetiske fibre fremstilles ud fra kemiske forbindelser, fx olie
syntetiske fibre er glatte, må der som regel anvendes fibre, der er 20-25% længere end bomuldsfibrene, for at de kan spindes sammen. De syntetiske fibre bevirker, at det færdige stof bliver stærkere, det krymper eller krøller mindre, og det
syntetiske fibre til dette formål. Et godt tov vurderes ikke kun på styrke, men også på andre egenskaber. Fra ca. 1950 er syntetisk tovværk blevet næsten enerådende på markedet på grund af dets styrke, blødhed, holdbarhed mod nedbrydning og pris
syntetiske fibre, fremstillet ved polymerisation. Akrylfibres tekniske egenskaber ligger tæt på uldens, og de anvendes derfor også i blandinger med uld, især hvor krympning og filtning skal undgås. Meget fine akrylfibre kan lægge sig uden om uldfibrene og forhindre uldens
fibre, der kan beskytte sig selv mod insekt- og svampeangreb, hvorved pesticider undgås, og tillige fibre med større springelasticitet, så kemisk krølbehandling bliver overflødig. Filamenter af termoplastiske, syntetiske fibre kan tekstureres, for at fibrene dermed vil kunne holde på mere
syntetisk forstærkningsstof (nålefilt af syntetiske fibre), ved imprægnering og presning (indlægsstof (vlieseline) af fiberdug), ved udsprøjtning af karteflor (fx dynejakkefyld af hule polyesterfibre), samt ved termoplastisk sammenhæftning (fibre iblandet stoffer med lavt smeltepunkt bl.a. til isoleringsformål) og sammenhæftning med kædesting
syntetiske fibre for at få en speciel effekt eller særlige brugsegenskaber. Garner sælges normalt i nøgler a 50 g, og de er i Danmark fra forhandlerens side mærket med angivelse af fiberindhold, oprindelsesland, garnnummer, vaskesymboler samt, hvad vævegarn angår, også