syrer
Syrer, inden for kemien, se syre.
Syrer, inden for kemien, se syre.
syre. De to stofklasser er således intimt forbundne. Vand kan optræde både som syre og base (en amfolyt) og er derfor et vigtigt opløsningsmiddel i syre-base-kemien. Brønsteds syre-base-definition er dog ikke begrænset til vandige opløsninger. En
del af sine hydrogenioner til vandet og kaldes derfor en svag syre. Oxiderne af ikke-metallerne har ligeledes syreegenskaber, idet de danner syrer ved opløsning i vand og dermed er syreanhydrider. Læs mere i Den Store Danske syre-base-teori
syre, først og fremmest i form af kulsyre (carbonsyre), undertiden betegnet flygtig syre, fordi den helt overvejende udskilles gennem lungerne i form af kuldioxid, CO2. Derudover opstår der under omsætningen af almindelig blandet kost et overskud af ikke-flygtige syrer
Syre-base-titrering, titrering, hvor en ukendt koncentration af en syre bestemmes ved brug af en basisk titrervæske af kendt koncentration, fx 0,1 M natriumhydroxid (NaOH). Tilsvarende kan et basisk stofs koncentration findes ved en titrering, hvor titrervæsken er
baser og syrer benyttes i titreranalysen til kvantitativ bestemmelse af en opløsnings indhold af base eller syre. Metaloxider har ligeledes baseegenskaber, men kan også opfattes som baseanhydrider, idet oxider ved reaktion med vand danner hydroxider. Se også syre-base-teori.
syre-base-definition, fremsat 1923, siger, at en syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en proton (hydrogenion), og at en base er et molekyle eller en ion, der kan optage en proton. Se syre-base-teori
syrer og baser. Fyldstof, ikke-dækkende pigment. Fortætningspigment til malingsfilm. Ofte sammen med blyhvidt. Zinkhvidt, ZnO 1824, England. Reagerer med syrer og baser. Svampehæmmende. Mindre dækkende end titanhvidt. Sammen med titanhvidt, øger stabiliteten i oliemaling i lille omfang. Blå pigmenter
Lewis' syre-base-definition, (efter G.N. Lewis), fremsat 1923, siger, at en syre er en elektronparacceptor, mens en base er en elektronpardonor. Se syre-base-teori.
Syre, ældre betegnelse for flere arter i planteslægten skræppe (Rumex), der har enkønnede blomster, fx rødknæ (Rumex acetosella) og alm. syre (R. acetosa). Sidstnævnte dyrkes ligesom havesyre (R. rugosus) og fransk syre (R. scutatus) for de unge blade, der bruges