systemisk
Systemisk, hørende til det systemiske kredsløb, dvs. de organer, der forsynes med iltet blod fra legemspulsåren, og hvorfra det afiltede blod ledes tilbage til hjertet gennem hulvenerne (i modsætning til lungekredsløbet). Se blodkredsløb.
Systemisk, hørende til det systemiske kredsløb, dvs. de organer, der forsynes med iltet blod fra legemspulsåren, og hvorfra det afiltede blod ledes tilbage til hjertet gennem hulvenerne (i modsætning til lungekredsløbet). Se blodkredsløb.
systemiske kredsløb og lungekredsløbet Blodkredsløbet inddeles i to underafsnit: det systemiske (det "store") kredsløb og lungekredsløbet (det "lille" kredsløb). Det systemiske kredsløb omfatter den del af karsystemet, som fører blodet fra venstre hjertekammer ud gennem legemspulsåren og dennes grene til
spiseforstyrrelse). Skønt systemisk terapi ikke er en entydig retning, har den systemiske tankegang spillet en meget stor rolle fra slutningen af 1970'erne. Den dominerende retning er Milanoskolen, grundlagt af den italienske læge Mara Selvini-Palazzoli (1916-99). Se familieterapi.
Systemiske Risikoråd, der skal forebygge og begrænse systemiske finansielle risici. Rådet består af medlemmer fra Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet, de økonomiske ministerier og tre uafhængige eksperter. Rådet overvåger finanssystemet og laver henstillinger om og evalueringer af politiktiltag. Et vigtigt makroprudentielt instrument
Systemisk digtning, se systemdigtning.
Systemiske midler, bekæmpelsesmidler, der optages og virker i hele planten i modsætning til kontaktmidler, se svampemidler.
er en særlig form for leddegigt (se gigt), der forekommer hos børn, beskrevet af den britiske børnelæge George Still i 1897. Se også Stills sygdom hos voksne.
systemiske retning (se systemisk terapi) har læren om små og store organisationers kybernetik som teoretisk grundlag. Der arbejdes ofte med grupper (par eller familier), og en væsentlig metode er at lade gruppens medlemmer reflektere over og finde løsninger på systemets
systemiske kredsløb. Herved kan krybdyr, der ligger stille i solen, hurtigt fordele den absorberede solvarme i organismen uden samtidig at opregulere lungekredsløbet unødvendigt. Fugle og pattedyr respirerer udelukkende ved lunger, og blodkarsystemets organisation er i hovedtræk ens hos begge dyreklasserne
systemiske midler, optages og føres rundt med ledningsstrengene i dele af planten. Dithiocarbamater er kontaktmidler, og der findes tre aktivstoffer, der bruges til svampebekæmpelse i kartofler og ærter. De anvendes forebyggende og er relativt bredspektrede midler, der hæmmer svampens energiproduktion