tæppeknytning
Tæppeknytning, teknik til fremstilling af tæpper m.m., hvor der anvendes en kombination af vævning og knytning af små garnknuder, der danner tæppets luv; se orientalske tæpper.
Tæppeknytning, teknik til fremstilling af tæpper m.m., hvor der anvendes en kombination af vævning og knytning af små garnknuder, der danner tæppets luv; se orientalske tæpper.
folkegrupper har de oprindelig været kvægavlende nomader, men er nu i stort tal blevet bofaste. Mest prominent er Nadir Shah (1736-47), som efter Safavidedynastiets opløsning samlede Iran igen (se safaviderne). Afsharerne er i øvrigt mest kendt for deres tæppeknytning.
Armenierne har også i århundreder været kendt for deres tekstilkunst, især tæppeknytning, vævning og broderi. Kunstne i den moderne armenske stat behandles i artiklen Armeniens arkitektur og billedkunst. Læs mere i Den Store Danske armenske tæpper Armeniens arkitektur og billedkunst
tæppeknytningens alder adskillige århundreder tilbage i forhold til de ældste tyrkiske tæpper. Det ca. 180 cm×200 cm store Pazyryktæppe, der findes på Eremitagen i Sankt Petersborg, er knyttet med symmetriske (tyrkiske) knuder. Farverne er velbevarede, og ud over geometriske
Persisk knude, sennehknude, asymmetrisk garnknude, der ligesom den symmetriske tyrkiske knude anvendes ved tæppeknytning.
Sennehknude, persisk knude, asymmetrisk garnknude, der anvendes ved tæppeknytning.
tæppeknytning; se täbriztæpper. Byen blev nygrundlagt 791, efter at en sasanidisk by på stedet var blevet ødelagt af et jordskælv. Fra ca. 1300 til 1548 var den Irans hovedstad. I de følgende århundreder hørte den skiftevis under Iran og Osmannerriget