tøndehvælving
Tøndehvælving, hvælving af form som en halvcylinder. Se også hvælving.
Tøndehvælving, hvælving af form som en halvcylinder. Se også hvælving.
tøndehvælvingen, der oftest har form af en halvcylinder. Den var kendt i Egypten ca. 2700 f.Kr., men blev først brugt i monumentalarkitekturen af romerne fra 300-tallet f.Kr. I de følgende århundreder blev der udviklet flere hvælvingstyper, bygget af sten
tøndehvælving. Også korsarmene har tøndehvælving, mens udbygningerne ved tårnet har et fladt, dekoreret bjælkeloft. Kirkens indre – både lofter og vinduer – er udsmykket i lyse farver efter udkast af kunstmaler, glas- og dekorationskunstner C.N. Overgaard (1851-1929), men i koret dog
tøndehvælving over midterskibets gesimsprofil. Væggene er hvide som loftet, men pulpiturernes stolper er gråmarmorerede, pulpiturernes paneler er perlegrå med gyldne lister og blå kanter. I kapellets indre er de hvide vægge tredelt af flade, joniske pilastre, og midt i det
tøndehvælving inde i selve korrummet og kan derfor ikke ses udefra. Et enkelt oprindeligt nordvindue kan spores i korets nordvæg samt i østgavlen, men kirkens øvrige oprindelige vinduer er alle forsvundet. De oprindelige nord- og syddøre i skibet kan stadig
tøndehvælvinger, fx på de antikke romerske bygninger Pantheon og Maxentius' (Konstantins) basilika i Rom. Fra renæssancen (og senere klassicismen) stammer pragtfuldt udsmykkede kassettelofter i både sten, puds og træ, bl.a. i basilikaen Santa Maria Maggiore i Rom. Kassetterne kan også
tøndehvælving. Af de tre tilbygninger er forlængelsen af skibet mod vest sandsynligvis den ældste. Den er opført af munkesten, og gavlen er udsmykket med en kamtakket gavl med ni høje blændinger som dekoration. Syd for skibet står kirkens våbenhus, som
tøndehvælving af brædder. I det indre står kirken glatpudset og hvidkalket, så alle gamle detaljer er skjult. Rummet bærer præg af lofternes murede, otteribbede krydshvælv, hvor alle buer nu står rødmalet med hvide fuger. Korbuen er udvidet og gjort spidsbuet
tøndehvælvinger af træ fra 1831. Apsissen har derimod bevaret sit oprindelige halvkuppelhvælv. Korbuen er slank og fremhæves med upudsede sten. Den flankeres ind mod skibet af små halvrunde nicher, som oprindeligt var til sidealtre. I tårnrummet er der to parallelle
tøndehvælving – og mod skibet har koret en slank triumfbue. Inventar Af middelalderligt inventar er bevaret den senromanske døbefont. Den er et gotlandsk eksportarbejde af kalksten, som tilhører den såkaldte bægerbladstype. Fra et sidealter stammer antagelig en sengotisk Mariafigur i lübecksk