tørvemos
er en slægt med ca. 200 arter af mosser, hvis sidegrene er fæstnet til stænglen i hoveder af som regel 3-8 sidegrene. Bladene er ustilkede, kun ét cellelag tykke, og består af to celletyper, dels levende, smalle, såkaldte klorofylceller
er en slægt med ca. 200 arter af mosser, hvis sidegrene er fæstnet til stænglen i hoveder af som regel 3-8 sidegrene. Bladene er ustilkede, kun ét cellelag tykke, og består af to celletyper, dels levende, smalle, såkaldte klorofylceller
tørvemos anvendeligt som en slags ble. Cellevæggene i tørvemos indeholder giftige fenolforbindelser, der dræber mikroorganismer, og sandsynligvis er der også antibiotika fra de mange mikroorganismer på tørvemosset. I dag udnyttes tørvemos (Sphagnum) i stor stil som jordforbedringsmiddel, især til haver
tørvemos koloniserer den åbne vandflade af lavvandede søer med gode læforhold. Den udvikles bedst i brunvandede (dystrofe) skovsøer. Gradvis invaderes hængesækken af planter som næbstar (Carex rostrata), almindelig star (C. nigra), dyndstar (C. limosa), kragefod (Comarum palustre), bukkeblad (Menyanthes trifoliata
tørvemos (sphagnum), dominerer alle jordblandinger til potter. Tørv er af meget varierende kvalitet, da tørvemosserne kan være mere eller mindre nedbrudt; frisk tørvemos vil fx i løbet af kort tid nedbrydes og sammenpresses. Jordblandinger til prydplanter er oftest tilsat ler
Tørvemos som levested Blandt de mange mosser, der hører til mosernes typiske plantevækst, er tørvemosserne (Sphagnum spp.), de mest særprægede. De dækker store dele af vådområderne, som de forandrer til et levested, der opfylder tørvemossernes egne krav, men som kun
tørvemos oven på 21/2 m vand. Mosen sender en udløber mod vest, og randen består af varierede plantezoner med birk. Bøllemosen er et yndet udflugtsmål for insekt- og svampesamlere og naturskoler. Området plejes ved udlægning af stier og regulering af
Som den eneste danske orkidé har den yngleknopper (bulbiller) på bladene. Ligesom mange tropiske orkidéer har den desuden stængelknold (en pseudobulbe). Hjertelæbe vokser i meget næringsfattige miljøer, ofte mellem tørvemos. Den er meget sjælden i Danmark og er i tilbagegang.
Hyalincelle, klare celler hos planter, fx tørvemos, som er opbygget af to forskellige celletyper: Celler med grønkorn omgiver døde, tomme hyalinceller, der fungerer som vandbeholdere.
tørvemos og lyng. Efter afvanding, udvinding af tørvesmuld og opdyrkning er kun en lille del af den oprindelige mose uberørt, resten er græsningsarealer eller præget af træopvækst. Mosen, der ligger i nordranden af den lave Abild Bakkeø ned mod Brede
lungemos er mest almindelig i Jylland, hvor den vokser mellem tørvemos i kær og moser. Bjerg-lungemos er meget sjælden i Danmark og er hidtil kun fundet i Geding-Kasted Mose ved Århus. Læs mere i Den Store Danske levermosser