tallinje
Tallinje, ret linje, hvis punkter opfattes som repræsentanter for de reelle tal. Samhørigheden mellem punkter og tal er entydigt fastlagt, så snart punkter svarende til 0 og 1 er valgt.
Tallinje, ret linje, hvis punkter opfattes som repræsentanter for de reelle tal. Samhørigheden mellem punkter og tal er entydigt fastlagt, så snart punkter svarende til 0 og 1 er valgt.
tallinjen fyldt. Ved den videre udvidelse går man så uden for tallinjen: De komplekse tal svarer til punkterne i en plan, den komplekse plan. De nytilkomne tal kaldes imaginære. Ved udvidelsen opnås, at roduddragning altid er mulig. Fx har ligningen
tallinje: svarende til tallene 0 og 1 vælges et begyndelsespunkt og et enhedspunkt på linjen; herefter svarer de reelle tal til punkterne på linjen. På linjen afsættes det rationale tal a/s ved a gange at afsætte det linjestykke, der fås
Abscisse er en talværdi, der fastlægger et punkts beliggenhed i forhold til en tallinje (abscisseaksen). Læs mere i Den Store Danske koordinatsystem
to tal med sum 0. På tallinjen eller, for komplekse tal, i den komplekse plan ligger de symmetrisk om 0. Det modsatte til et tal \(a\) betegnes \(−a\). Fx er \(−4\) det modsatte til \(4\) og omvendt, dvs. \(−(−4) = 4\).
tallinje afbildes negative og positive tal hver på deres side af 0: Matematisk tjener indførelsen af negative tal til, at subtraktion altid er mulig, fx 2−5 = −3, samtidig med at gængse regneregler bevares. Det kan undre, at fx (−2)∙(−3) sættes