tanglus
Tanglus, se isopoder.
Tanglus, se isopoder.
tanglus af slægten Idotea, der er en vigtig fiskeføde. De største arter kan blive ca. 3 cm, og farven går fra grønt over brunt til rødligt, tit hvidmarmorerede eller med længdestriber. Nærtbeslægtet er den 8 cm lange østersøkrebs (Saduria entomon
tanglus, tanglopper, klotanglus og kommakrebs, der kryber eller svømmer over bunden og er detritusædere. Derpå følger bløddyr (10-15 procent), især muslinger, hvoraf langt de fleste, i modsætning til muslinger på lavt vand, er detritusædere. En særlig fauna er knyttet
tanglus, bænkebidere og pælekrebs, Isopoda); lyskrebs (Euphausiacea) og tibenede krebsdyr (Decapoda). Decapoderne opdeles i følgende: penæide rejer og pudserejer (Dendrobranchiata); ægte rejer (Caridea); hummergruppen (Astacida); muldvarpekrebs (Thalassinidea); langustere (Palinura); troldhummere, porcelænskrabber, eremitkrebs og troldkrabber (Anomura) og krabber (Brachyura). Klassen krebsdyr
tanglus). Størrelsen er som regel 5-15 mm. De mangler et skjold, og kroppen er fladtrykt og med mange korte, ensformede brystben. Hos bænkebiderne fungerer bagkropsbenene ikke, som hos de øvrige isopoder, som svømmeben eller gæller, men som en slags
tanglus og fisk som havkarusse og tangspræl svømmer i tangbuskadserne. På lidt dybere vand (ca. 2-10 m) dominerer havskræpper, og endnu længere nede (10-25 m) kan kun rødalger klare sig. I disse zoner og endnu dybere, hvor de
tanglus (isopoder), der angriber træværk i bolværker, træskibe mv. Den er vidt udbredt i danske farvande, men mangler i den meste af Østersøen, da saltholdigheden er for lav. Den ca. 5 mm lange hun gnaver overfladiske gange; hannen følger efter
(Naturen i Danmark)
Tanglusene Idotea viridis og Idotea baltica dominerede sammen med flere arter af tangloppeslægten Gammarus og ferskvandssneglen Theodoxus fluviatilis (figur 11-11). De små tanglus æder direkte af blæretangen og kan, hvis de er talrige nok, svække dens stilk, således at
(Naturen i Danmark)
tanglus (f.eks. Idotea balthica), torsk, rødspætte, skrubbe, pighvar, sild, brisling og savtang. Da alle de marine arter er indvandret igennem Bælthavet, er det også naturligt, at den største andel af dem findes i den vestligste del af Østersøen, i Femern
(Naturen i Danmark)
tanglusen Saduria entomon, børsteormen variabel skælryg og pigget pølseorm, som tilsammen udgør mere end 90 % af makrofaunaens biomasse. I den meget artsfattige Botniske Bugt mangler muslinger, her dominerer Saduria og Monoporeia. I den nordlige Østersø opnår Monoporeia (figur 11-18) tætheder