tendenslitteratur
Tendenslitteratur, (lat. tendens + litteratur), litteratur, der ikke alene er præget af kunstneriske hensyn, men også af fx politiske el. religiøse formål.
Tendenslitteratur, (lat. tendens + litteratur), litteratur, der ikke alene er præget af kunstneriske hensyn, men også af fx politiske el. religiøse formål.
tendenslitteratur". Atta Troll er således en politisk engageret digters kamp for kunstens frihed. Heines digte, især digtsamlingen Buch der Lieder (1827), har inspireret mange komponister, bl.a. F. Silcher (Loreley, 1837), Franz Schubert og Robert Schumann (Dichterliebe, 1840). De mange hundrede
tendenslitteratur, engageret litteratur, social kunst etc. Begrebet kan føres tilbage til Immanuel Kant, der hævdede, at kunsten var "interessefri". En risiko er til gengæld, at kunst derved i en anden forstand bliver uden interesse. Begrebet blev navnlig et æstetisk, antiborgerligt
(Dansk Biografisk Leksikon)
tendenslitteratur ganske som hans tidligere store romaner; hans formål var at revse, nedbryde fordomme, og hans meninger forekom dengang udæskende, næsten revolutionære. En lille del af denne journalistik er samlet i Døgnværk, 1900. I nær tilslutning til disse små artikler
(Dansk Biografisk Leksikon)
tendenslitteraturen havde floreret, virkede hans bøger hvor menneskelivet rørte sig frit, så nye og friske. Herman Bangs romaner voldte ham et uhyre besvær. Han havde på et tidligt tidspunkt følt den analyserende roman som utilstrækkelig. Det som det gjaldt om
(Dansk litteraturs historie)
tendenslitteratur. Hos Jessen står det kvindelige ikke som en mere sand og autentisk værdi end det mandlige, sådan som det ofte bliver fremstillet, når der skal rettes en kritik af samfundet og anlægges et utopisk sigte. Frænde er frænde værst
(Historien om børnelitteratur)
tendenslitteratur. Samtidig vender han sig mod, at man udgiver særlige bøger til drenge og særlige til piger – man kan roligt sige forgæves. Noter Herman Triers artikel fra Vor Ungdom er gengivet i antologien Lyst og lærdom (1996). Høyrup-citatet er
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
tendenslitteratur, og fremlagde i Edwardsgaves større panorama den opfattelse, at kønsdrift løsrevet fra ægteskab og forplantning er destruktivt ikke alene for familieforholdet, men også for det samfundsmæssige engagement, der svækkes af den individuelle splittelse. Som et biprodukt af forarbejdet til
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
tendenslitteratur, men moderne, impressionistisk litteratur, der dvælede ved den sigende detalje. Men det var også fuldt tilstrækkeligt. Også Alice Brandt fra 1888 vakte debat, fordi den i sin impressionisme var et angreb mod en kvindeundertrykkende moralisme.I årene mellem 1884 og