tensor
Tensor er det grundlæggende matematiske begreb i tensoranalyse.
Tensor er det grundlæggende matematiske begreb i tensoranalyse.
tensor, som er en kovariant tensor af orden 2, og energien optræder i energi-impuls-tensoren; den fundamentale Einstein-ligning knytter de to tensorer sammen. Tensorer optræder også i den klassiske mekanik, fx som spændingstensorer, der beskriver spændingstilstande i faste
tensoren. I stedet påviste Einstein, hvorledes man ud fra Riemann-tensoren kan konstruere den såkaldte Einstein-tensor med egenskaber, der netop svarer til energi-impuls-tensoren. Einstein-ligningerne siger da, at Einstein-tensoren er proportional med energi-impuls-tensoren. Einstein
tensorer til at angive fysiske egenskaber som en krystals elektriske ledningsevne eller dens magnetiske susceptibilitet. Ved kubisk symmetri indeholder tensoren kun et enkelt uafhængigt element svarende til, at den elektriske strøm har samme retning som det ydre elektriske felt. En
betydning for Einsteins formulering af den almene relativitetsteori, hvor den såkaldte Ricci-tensor, der er et gennemsnit af Riemann-Christoffel-krumningstensoren (se riemannsk geometri), indgår direkte som det egentlige geometriske element i feltligningerne. Læs mere i Den Store Danske tensoranalysen
tensor fasciae latae), der opadtil er hæftet til den forreste del af hoftebenskammen, og som ved træk i fascien supplerer sædemusklernes virkning. Hvis trochanter major er unormalt fremspringende, kan den spændte fascie ved visse bevægelser yde en modstand, der overvindes
der gør differentiation på mangfoldigheden mulig. Krumningen, der er en tensor kaldet Riemann-Christoffel-krumningstensoren, spiller en afgørende rolle i studiet af den globale struktur af riemannske mangfoldigheder. Læs mere i Den Store Danske geometri mangfoldighed tangent metrik differentialgeometri relativitetsteori
en differentiabel mangfoldighed af lige dimension af en kovariant tensor af orden 2 med særlige egenskaber, der bl.a. definerer et volumenmål på mangfoldigheden, og vha. hvilken differentiable funktioner (fx Hamiltonfunktioner) på en naturlig måde beskriver dynamiske systemer (fx Hamiltons bevægelsesligninger).