teodicé
Teodicé, i åndshistorien forsøg på at retfærdiggøre Gud over for det onde og lidelsen i verden. Hvis Gud er algod og almægtig, hvorfor har han da skabt en verden, hvor uskyldige lider? Udtrykket teodicé blev ca. 1700 præget af den
Teodicé, i åndshistorien forsøg på at retfærdiggøre Gud over for det onde og lidelsen i verden. Hvis Gud er algod og almægtig, hvorfor har han da skabt en verden, hvor uskyldige lider? Udtrykket teodicé blev ca. 1700 præget af den
teodicé-problem drejer sig om at forene det ondes eksistens med Guds almagt og godhed (se teodicé). Ca. 400 samledes de forskellige tråde i Augustins forfatterskab. I et opgør med sine egne tidligere manikæiske synspunkter videreførte han Plotins bestemmelse af
Teodicé-problemet Hvilket verdenssystem guddommen har valgt at skabe, afhænger ifølge G.W. Leibniz af princippet om det bedste valg. Gud har valgt at skabe den mest fuldkomne verden, dvs. den mest righoldige verden og den moralsk bedste verden. Leibniz kritiserede
teodicé præget af krigs- og flugterfaringer, for siden hen med manisk excentricitet at hengive sig til litteraturen. Spaltningen, som Arno Schmidt formulerer den i Aus dem Leben eines Fauns (1953, dansk titel Af en fauns liv, 1964), er hans grunderfaring
teodicé). Den videnskabeligt baserede ateisme bygger på den opfattelse, at naturvidenskaben er den eneste vej til erkendelse af verden, og at religion dermed er overflødiggjort. Denne ateisme er oftest forbundet med et mekanisk-materialistisk verdensbillede, der understreger menneskets endelighed, jf
sammenhængen mellem Guds handlen som skaber og hans handlen som frelser. Denne sammenhæng kan kun erkendes i troen. Såvel i antikken som i kristendommen er forsynstanken blevet anfægtet af erfaringen af det onde; dette har rejst det såkaldte teodicé-problem.
teodicé); det er inspireret af religiøs mystik og Jakob Böhme. I 1841 kaldtes Schelling som professor til Berlin, idet de preussiske myndigheder håbede, at han kunne dæmme op for tidens venstrehegelianske strømning (se hegelianisme). Hans forelæsninger, udgivet som Philosophie der
teodicé, det onde og arvesynd. Det enkelte menneskes og samfunds ideologi og religion tyder lidelsens problem i en mængde variationer. Og disse tydninger har indflydelse på livskvaliteten. Man kan være tilbøjelig til at tyde alt i lidelsens tegn, som Søren
fra det 4. århundrede f.v.t. og Zhuang Zi (369-286 f.v.t.) var de mest fremtrædende tænkere. Sidstnævnte udviklede en indflydelsesrig perspektivisme, der knytter sand erkendelse til altings foranderlighed. Læs mere i Den Store Danske tro transcendens immanens teodicé teologi religionsvidenskab
Theodice, se teodicé.