termohærdende plast
Termohærdende plast, se hærdeplast.
Termohærdende plast, se hærdeplast.
termohærdende plast, der især tidligere blev meget anvendt til fx elektriske stik og fatninger. En af bakelits svagheder var, at det let knækkede, og det er derfor nu afløst af andre plaststoffer. Se formaldehydplast. Læs mere i Den Store Danske
plasts flydeforhold helt afgørende. Sprøjtestøbning er sammen med ekstrudering de metoder, hvorved langt det meste plast forarbejdes. Reaktionssprøjtestøbning (eng. reaction injection moulding, RIM) kan anvendes til termohærdende polymerer ved direkte anvendelse af monomerer eller lavmolekylære forpolymerer, der blandes meget hurtigt
termohærdede materialer, fx bakelit, der fortrinsvis består af kunstharpiks. Til mange formål anvendes nu termoplastiske materialer, der ofte kendetegnes ved forstavelsen plast-. Isolationsmodstanden af materialer kan bestemmes med et isolationsprøveapparat, ofte kaldet en Megger efter et tidligere meget anvendt fabrikatnavn
termohærdelige materiale overføres fra et varmekammer til hulrummet i et lukket, opvarmet formværktøj. I sinterstøbning støbes op mod en formvæg uden at anvende tryk. For termoplast findes mange formgivningsmetoder, der udnytter materialets evne til at flyde. Den compounderede plast, ofte
termohærdende harpiks; den seneste udvikling går i retning af højtemperaturbestandige termoplastiske polymerer. Anvendelser Siden 2. Verdenskrig har plastbaserede kompositmaterialer fået en stigende anvendelse. Kompositmaterialer af kulfibre og termohærdende epoxyplast har længe været udnyttet i rumfarts-, luftfarts- og militærindustrien til fx parabolantenner til satellitter, lasteluger til rumfærger samt hale- og sideror