terts – musikbegreb
Terts, (via ty. Terz fra ital. terza, af lat. tertia 'tredje', fem. af tertius), musikalsk interval bestående af to tonetrin. Der skelnes mellem stor terts (fx c-e), lille terts (fx c-es) og formindsket terts (fx c-eses), der
Terts, (via ty. Terz fra ital. terza, af lat. tertia 'tredje', fem. af tertius), musikalsk interval bestående af to tonetrin. Der skelnes mellem stor terts (fx c-e), lille terts (fx c-es) og formindsket terts (fx c-eses), der
er den romerskkatolske tidebøn, der bedes ved den tredje time (dvs. kl. 9). Læs mere i Den Store Danske den romerskkatolske kirke
Methyl-tert-butylether, se MTBE.
terts (to trin), kvart (tre trin), kvint, sekst, septim og oktav; desuden none (oktav + sekund), decim, undecim og duodecim. Prim, kvart, kvint og oktav kaldes rene, mens sekund, terts, sekst og septim kan være store eller små; alle intervaller kan
tert-butanol med forskellige smelte- og kogepunkter. Butanolerne anvendes som udgangsstof til syntese af estere og ethere, som opløsningsmidler for lak og maling og som komponenter i parfumer; tert-butanol finder også anvendelse som benzinadditiv for at hindre tilfrysning af
dur-mol. Durskalaen har højt tredje og sjette trin, durtreklangen stor terts, i modsætning til molskalaen, der har lavt tredje og sjette trin, og moltreklangen, der har lille terts. Dur er en videreudvikling af den lydiske, mixolydiske og joniske kirketoneart.
terts at have en mol-terts. Dette medvirker til at give klokken dens klanglige særpræg. Fremstilling af klokker En klokke støbes til en bestemt tonehøjde og klang ud fra sin størrelse, vægt, diameter og profil. Støbningen efter cire perdue-metoden
Sekstakkord, en treklang i første omvending, dvs. med akkordens terts som bastone. Sekstakkordens intervaller er opad terts til akkordens kvint og sekst til grundtonen, fx e-g-c i C-dur eller es-g-c i c-mol.
terts under tonika) og er en mol-akkord. I mol ligger tonikaparallellen på 3. trin (en lille terts over tonika) og er en dur-akkord. Eksempelvis er tonikaparallellen i C-dur en a-mol-akkord, mens den i c-mol
terts-, kvart- eller kvintintervaller eller gennem tilføjelse af en modstemme til fast tilbagevendende rytmiske og melodiske figurer (ostinater). Omvendt er korsang i de arabisk påvirkede områder enstemmig. Den afrikanske musik bygger overvejende på femtoneskalaer (se pentatonik), mens der i Sahelområdet