tetraeder
Tetraeder, geometrisk legeme, der begrænses af fire lige store, ligesidede trekanter; et af de fem regulære polyedre. Som krystalform tilhører tetraederet det kubiske krystalsystem; se krystal (krystalsystemer).
Tetraeder, geometrisk legeme, der begrænses af fire lige store, ligesidede trekanter; et af de fem regulære polyedre. Som krystalform tilhører tetraederet det kubiske krystalsystem; se krystal (krystalsystemer).
tetraeder også deler to spidser med nabotetraedre. 5. Phyllo- eller lagsilikater, hvor tetraedrene danner lag, ved at hvert tetraeder deler oxygenioner med tre andre, der ligger i samme plan, således at den frie oxygenion i alle tetraedre vender til samme
tetraeder kaldes linjestykket fra en hjørnespids til midtpunktet af den modstående sideflade også en median. De fire medianer i et tetraeder går gennem samme punkt, som deler hver median i forholdet 1:3. Læs mere i Den Store Danske geometri
tetraeder, hvor der i hver af de fire spidser sidder en oxygenion. Dette giver enheden (SiO4)4-, der ikke har selvstændig eksistens, men knyttes sammen i mere eller mindre komplekse krystalstrukturer og danner silikatmineraler. Der findes kun få mineraler, hvor
tetraeder, hexaeder, oktaeder, dodekaeder og ikosaeder. Undertiden kan sådanne sjældne eller enestående objekter i algebra beskrive objekter fra den fysiske virkelighed: Symmetrierne af en fysisk krystal kan sammensættes, hvorved der opstår en gruppe. Det er et resultat fra algebraen, at
tetraeder omkring boratomet, hvorimod BF3 og de øvrige borhalogenider alle har en plan struktur. Oxygenforbindelser. I naturen forekommer bor altid bundet til oxygen. Orthoborsyre, B(OH)3, er en elektronacceptor med plan struktur. Den er en meget svag syre, men
tetraeder med fosfor i tetraederets tyngdepunkt og med oxygenatomerne i hjørnespidserne. Tetraedrene kan sættes sammen således, at et oxygenatom bliver fælles for to tetraedre. På den måde kan der dannes såvel kæder som ringe af tetraedre, dvs. polymere fosfater. I
spejlbilleder af hinanden, og han forklarede, at molekylerne var usymmetriske. I 1874 antog Joseph Achille Le Bel (1847-1930) og J.H. van't Hoff, at carbonatomets fire bindinger udgør et tetraeder, og denne teori forklarer det asymmetriske carbonatom og stereoisomerien.
tetraeder. Herved kunne optisk aktivitet, som er knyttet sammen med det asymmetriske carbonatom, let forklares. Hans andet vigtige arbejde er fra 1884 og omhandler emner inden for reaktionskinetik, ligevægtslære og termodynamik. Han undersøgte her hastighedskonstantens temperaturafhængighed og viste, at det
tetraeder med carbonatomet i centrum (tetraedermodellen). Med stereoformler kan forklares, at visse carbonforbindelser er optisk aktive og andre ikke. Modellen kan også forklare, at nogle stoffer optræder i to former (cis og trans). I 1888 indførtes (V. Meyer) navnet stereokemi