thymus
Thymus, (lat., af gr. thymos), d.s.s. brissel.
Thymus, (lat., af gr. thymos), d.s.s. brissel.
Thymus, er en slægt i læbeblomstfamilien med ca. 266 arter, udbredt i tempererede egne i Europa og Asien. Det er lave, krybende, flerårige urter og buske med små, helrandede blade og små blomster, samlet i tætte kranse i spidsen af
thymus, og B-lymfocytter, som er opkaldt efter et særligt organ i tarmen, Bursa Fabricii, hvori de modnes hos høns. Bursa Fabricii findes ikke hos mennesker. T-lymfocytter. Hovedparten af de lymfocytter, der dannes i knoglemarven, vandrer til thymus. Her
Thymus pulegioides) og havetimian (Thymus vulgaris). Planten har oprette skud og bliver 15-20 cm høj. Bladene er små, lancetformede og lyst grønne. Citrontimian blomstrer med lyslilla blomster i juli-august. Citrontimian har en tydelig citronaroma pga. et indhold af
thymus, hvor T-lymfocytterne færdigmodnes. Thymus (brislen) er et lymfeknudelignende organ, der sidder i brysthulen foran hjertet og bag ved brystbenet. Det er thymusfunktionen, der sørger for, at nydannede lymfocytter med autoimmun reaktionsevne udryddes, allerede før deres cellefunktion er færdigudviklet
thymus) har en rolle som styrende organ for cellemedieret immunitet. Han fjernede thymus fra nyfødte mus og viste, at de derefter ikke kunne afstøde ellers uforligelige transplantater fra andre musestammer, samt at de mistede evnen til at danne antistoffer mod
thymus), eller lejret højt i halsen langs de store blodkar til hjernen. Biskjoldbruskkirtelsygdomme, parathyreoideasygdomme, kan ramme en eller flere biskjoldbruskkirtler, ledsaget af øget eller nedsat dannelse af biskjoldbruskkirtelhormon (parathyreoideahormon, PTH). PTH øger frisætningen af calcium fra skelettet, fremmer nyrernes evne
thymus, lymfeorgan, der giver ophav til særlige hvide blodlegemer, T-lymfocytter, og som derfor er af fundamental betydning for immunforsvarets udvikling hos hvirveldyr. Organet er opdelt i små, sammenhængende kamre, lobuli, i hvis ydre lag, barken (cortex), der udvikles et
thymus), lymfeknuder og milt. I deres primitive form bidrager de til den naturlige immunitet. De mere differentierede dendritiske celler kan præsentere et antigen for immunsystemets celler vha. de dendritiske cellers vævstypeantigener (Major Histocompatibility Complex, MHC), både MHC klasse I og
thymus) med ansvar for T-lymfocytternes modning og en milt, hvori B-lymfocytterne udvikles i forbindelse med en immunreaktion. Hos disse dyr findes også en immunologisk hukommelse. De gener, der koder for dannelsen af forskellige hvirveldyrs immunglobuliner og deres mere