tjeremissisk
Tjeremissisk, finsk-ugrisk sprog, se Mari.
Tjeremissisk, finsk-ugrisk sprog, se Mari.
tjeremissisk), der tales af ca. 550.000 nord for det mordvinske område. permiske sprog udmurt (votjakisk), der tales af ca. 500.000 mellem floderne Kama og Vjatka, hovedsagelig i Den Udmurtiske Republik, komi (syrjænsk), der tales af ca. 350.000 i Komirepublikken vest
tjeremissisk, finsk-ugrisk sprog, der tales af ca. 550.000 ud af en befolkning på ca. 670.000 bl.a. i Mari-el ved Volgaflodens mellemste løb i Rusland nord for Tjuvasjien og ca. 600 km øst for Moskva. De deler sig befolkningsmæssigt
tjeremissisk tales af ca. 550.000 i Mari-el. Komi eller syrjænsk tales af ca. 350.000 i Komi. Karelsk tales af ca. 130.000 i og omkring Karelen. Andre østersøfinske sprog i NV-Rusland er finsk (ca. 45.000) og estisk (ca. 45.000) samt
tjeremissisk). Det tjuvasjiske ordforråd er præget af lån fra både finsk-ugriske sprog og tatarisk, der også er et tyrkisk sprog, foruden arabiske, persiske, mongolske og russiske låneord. Skriftsproget Tjuvasjisk var ikke noget skriftsprog, før russerne kom og missionerede blandt
tjeremissisk tales af ca. 550.000 i den russiske republik Mariel ved Volgaflodens mellemste løb. Permiske sprog Udmurt eller votjakisk tales af ca. 500.000 mellem floderne Kama og Vjatka i den russiske republik Udmurtien samt af mindre grupper i Basjkortostan og
mordvinsk (se mordvinere (sprog)) og mari eller tjeremissisk. I modsætning til tidligere menes mordvinsk og mari at have skilt sig ud fra finsk-ugrisk uafhængigt af hinanden, men på nogenlunde samme tidspunkt, hvad der kan forklare en række sproglige ligheder.