tjuktjer
Tjuktjerne er et folk på ca. 14.000 mennesker i det nordøstlige Sibirien. De består af en kystgruppe, som lever af jagt på havpattedyr (hvalros, sæl og hval), og en indlandsgruppe, som lever af rensdyravl på tundraen. De to grupper er
Tjuktjerne er et folk på ca. 14.000 mennesker i det nordøstlige Sibirien. De består af en kystgruppe, som lever af jagt på havpattedyr (hvalros, sæl og hval), og en indlandsgruppe, som lever af rensdyravl på tundraen. De to grupper er
tjuktjer, itelmener, evener og andre små nordlige folkeslag. Økonomien er baseret på skovbrug og fiskeri. Senest er japanske virksomheder begyndt at udnytte de store skove på Kamtjatka. Blandt miljøaktivister skaber hugsten frygt for balancen i det følsomme økosystem. Den Korjakiske
tjuktjer, yupik-eskimoer o.a., udgør fåtallige mindretal (tilsammen 29%). Sovjetunionens opløsning kastede befolkningen i dette udkantsområde ud i en social krise. En omfattende fraflytning og høj dødelighed førte til, at befolkningstallet faldt med over 100.000 fra 1989 til 2002. I
fx ved udtalen af konsonanterne k og rk; således hedder 'hvalros' kyrky hos mænd, mens kvinder siger tsytstsy. Sproget er siden 1937 blevet skrevet med det kyrilliske alfabet tilføjet to ekstrategn. Læs mere i Den Store Danske tjuktjer palæosibiriske sprog
Bygden (776 indb., 2003) er kendt for et benskærerværksted, der siden 1931 har uddannet kunstnere blandt de oprindelige folk (tjuktjer og inuit) og produceret kunstværker i hvalrosben. I 1936 blev der her på Asiens østligste næs oprettet en permanent sovjetisk polarstation.