to-naturs-læren
To-naturs-læren er et kristent dogme, der blev vedtaget i 451 af Kalchedonkoncilet, om Jesu menneskelige og guddommelige natur. Læs mere i Den Store Danske kristologi
To-naturs-læren er et kristent dogme, der blev vedtaget i 451 af Kalchedonkoncilet, om Jesu menneskelige og guddommelige natur. Læs mere i Den Store Danske kristologi
To-naturs-læren gjorde det vanskeligt at fastholde enheden i Jesu person. Havde han én eller to viljer, én eller to erkendelser osv.? Selvom man fremdeles i langt de fleste kristne kirker fastholder to-naturs-lærens anliggende, opgiver man selve
teologi er i høj grad en strid om forståelsen af inkarnationen. Centralt står Kierkegaards påstand om inkarnationen som det paradoks, forstanden strander på for derved at fremkalde eksistensens afgørelse. Læs mere i Den Store Danske kristologi to-naturs-læren gudmenneske
i den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse kaldes Jesus sand gud og sandt menneske, og på koncilet i Kalchedon i 451 fik denne opfattelse sin dogmatiske udformning i den såkaldte to-naturs-lære. Læs mere i Den Store Danske Jesus Kristus kristologi