tonal – sprogvidenskabeligt begreb
Tonal bruges inden for sprogvidenskab om sprogtonen i et ords udtale.
Tonal bruges inden for sprogvidenskab om sprogtonen i et ords udtale.
Tonal, (fr., af ton tone, af lat. tonus, af gr. tonos spænden, hævning af stemmen, tone, af teinein spænde, udstrække), inden for musik vedr. tonalitet.
Tonal kadence, slutning i musik, der sammenstiller (tonika), subdominant, dominant og tonika, dvs. akkorder på skalaens (1.), 4., 5. og 1. trin. I en tonal kadence optræder således alle skalaens syv toner, hvilket giver en klar fornemmelse af tonearten.
tonale accenter samt den såkaldte klusilparasit: Apokope Apokope, dvs. svind af to- og flerstavelsesords endevokaler, omfatter den udtaleændring, der fra 1100-t. medførte reduktion af -a, -i, -u i svagtryksendelser. I jysk svandt disse endelser helt (absolut apokope); i ømål
tonal. Men ved at bruge kromatik, udvidet tonalitet og glimtvis atonalitet skubber han allerede her i dette relativt tidlige værk til grænserne for de traditionelle tonale strukturer, som han nogle år senere bryder endegyldigt med. J.P. Jacobsens digte Inspirationen til
tonale og atonale værker. Til de første hører Kol nidre over en traditionel melodi til en mosaisk-liturgisk tekst, den 2. kammersymfoni, der var påbegyndt i 1906, og Variationen über ein Rezitativ for orgel, alle skrevet 1938-1940. Men violinkoncerten
tonale elementer og stærkt dissonerende felter; selv i flere af hans serielle værker findes tonale orienteringspunkter. Den virtuose instrumentation er klar og tør, til tider vrængende, med forkærlighed for blæsere og slagtøj. I vokalværkerne lægger han afstand til teksten ved
tonale musiks styrende element. Harmoniske kadencer omfatter mindst to akkorder. Ved helslutning ender musikken på toneartens første trin (tonika), i den autentiske kadence med akkorderne dominant-tonika og i den plagale kadence med subdominant-tonika. Ved en halvslutning indtræder en
tonal. Liriche Grecche (1942) og den succesrige opera Il Prigioniero (Fangen, 1944-48) er skrevet i ren, stærkt ekspressiv tolvtoneteknik, der ligesom Alban Bergs tillader brugen af tonale klange. I sine senere værker forfinede Luigi Dallapiccola sin teknik og nærmede
tonale accenter. I dansk forekommer stødet i rigssproget og dialekterne nord for "stødgrænsen"; se danske dialekter. Historisk er der en endnu uafklaret sammenhæng mellem udvikling af stød i dansk og af tonale accenter i norsk og svensk samt i nogle