toscansk søjle
En toscansk søjle er en enkelt udformet søjle, der er beslægtet med den doriske og meget anvendt i den italienske renæssance, se toscansk søjleorden.
En toscansk søjle er en enkelt udformet søjle, der er beslægtet med den doriske og meget anvendt i den italienske renæssance, se toscansk søjleorden.
søjler og en vandret opdeling mellem to kraftige toscanske søjler. I storvingerne er der skåret en sol og en nymåne. Topfeltet flankeres af dobbelte såkaldte ”gulerodsbalustre”. De oprindelige malerier sidder i rækkefølge, som begynder i nederste række fra venstre. De
toscanske søjler. I opbygning svarer den til tavlerne i Alsønderup, Oppe Sundby og Herslev. I midten er et oliemaleri fra 1836, som viser korsfæstelsen. Prædikestolen er fra 1632. Den er bruskbarok af stil, hvilket vil sige, at den har forvredne
toscanske søjler med prydbælter, som holder en gesims. På ydersiderne er der udskårne vinger, hvis mønstre går igen over gesimsen, som i midten har en figur af Kristus med verdenskuglen. I midten er der et maleri af den opstandne frelser
toscanske søjler, vinger og topstykke (meget lig tavlen i Nautrup Kirke). I storfeltet og topstykket er der malerier (Nadveren og Getsemane), mens der på sidefelterne er skriftfelter. Den nuværende staffering, dvs. bemaling og udsmykning, er antagelig fra starten af 1700-tallet
søjler i toscansk stil, mens malerierne af de fire evangelister stammer fra en nymaling i 2007. Altertavlen er formentlig fra omkring 1650, og er udsmykket med en række malerier af Mogens Hoff fra 2004, som også stod for udsmykningen af
søjler med glatte søjleskafter og toscansk udformet kapitæl og base. I postamentfelterne, dvs. på fodstykket, er der dansk, forgyldt skriveskrift. Gesimsens smalfelter har ligeledes skriveskrift. Tidligere har et maleri, "Emmaus" af A.F. Jæger (1801-1873) fra omkring 1850 dækket altertavlens
søjler med kannelurer, dvs. lodrette riller, og toscansk kapitæl, som krones af en gavltrekant. De samtidige vægpaneler er glatte. Gravminder I tårnrummet er der en gravsten fra den romanske periode, og i våbenhuset er der en gravsten fra 1599. Den
Toscansk søjleorden, variant af dorisk søjleorden med en søjle, der har en slags dorisk kapitæl, glat skaft og profileret basis. Den optræder i etruskisk og i romersk kejsertids arkitektur og blev ofte anvendt i renæssancen. Se søjleorden.
søjler med skedeblade om skaftets nedre del. Egetræet står i dag renset. Altertavlen er fra højrenæssancen omkring år 1600. Den er angiveligt af en fynsk snedker. Den har fire toscanske storsøjler og er udsmykket med relieffer, især på vingerne. De