træblæseinstrumenter
Træblæseinstrumenter, betegnelse for rørbladsinstrumenter og fløjter, der oprindelig blev fremstillet af træ (modsat messingblæseinstrumenter); se blæseinstrumenter.
Træblæseinstrumenter, betegnelse for rørbladsinstrumenter og fløjter, der oprindelig blev fremstillet af træ (modsat messingblæseinstrumenter); se blæseinstrumenter.
træblæseinstrument med en smal konisk boring og et dobbelt rørblad anbragt i et S-formet metalrør. Den samlede rørlængde er omkring 21/2 m, og toneomfanget er B'-g''. Fagottens forgænger var dulcianen, som i midten af 1500-tallet udgjorde en
træblæseinstrumenter på programmet. En stigende efterspørgsel nødvendiggjorde efterhånden en højere grad af specialisering, og i slutningen af 1700-t. og i løbet af 1800-t. oprettedes egentlige instrumentfabrikker med arbejdsfordeling af de specifikke opgaver. Den største specialisering skete inden for
kendes også andre steder i Europa, fx neverluren i Norge (se lur). Det er et 11/2 til 4 m langt, konisk træblæseinstrument sammensat af to halvdele, der holdes sammen af barkstrimler. Det har ingen fingerhuller og frembringer derfor kun naturtoner.
af de bedste træarter til drejerarbejder og træskæring. Den anvendes bl.a. til træblæseinstrumenter og knivskæfter; Makondeskulpturer er lavet af denne træart. Australsk blackwood er gyldenbrunt og knap så tungt som den afrikanske og anvendes bl.a. til møbler og indendørs snedkerarbejder.
træblæseinstrumenter" er historisk betingede, men misvisende. Man inddeler instrumenterne efter den måde, tonerne frembringes på. I læbeblæseinstrumenter er det den spillendes læber, der vibrerer og derved sætter luftsøjlen i svingning. Til denne gruppe hører horn, trompeter, basuner og beslægtede typer
Bombard, (af it., hvor ordet genkendes i bombardino og bombardone basbasun, i sp. tillige bombarda dyb baspibe i orgel), en forældet gruppe træblæseinstrumenter, hvoraf obo og fagot har udviklet sig.
til bl.a. kantbeplantning. Planten indeholder giftige alkaloider. Veddet er hårdt med tæt, jævn tekstur og bleggul farve. Det er velegnet som trædrejer- og træskærertræ og til billedskæring, bl.a. til træblæseinstrumenter, gravørblokke, skakbrikker og som indlægningstræ; har været brugt siden oldtiden.
træblæseinstrumenter af obofamilien, udbredt fra 1200- til 1600-t. Dulcian anvendes især om det instrument, der formodes at være en forløber for fagotten, dog udformet i ét stykke i modsætning til dets efterfølger, som er samlet af flere dele. Navnet
Hautbois, (fr., egl. højt træblæseinstrument), d.s.s. obo.