træer
Træer, se træ.
Træer, se træ.
(Nordisk Mytologi)
Træer, se hellige træer.
træer, hvorved foryngelsen, der ofte baseres på det naturlige frøfald, etableres gruppevis i et beskyttet skovklima. Dyrkningssystemet medfører heterogene bevoksninger med en gruppevis blanding af træer og/eller træarter i forskellig alder og størrelse. Hvis hugst og foryngelse praktiseres i meget
træer. Træer kan blive skadet af enten biologiske (biotiske) eller ikke-biologiske (abiotiske) årsager. De biotiske skader kan fx skyldes angreb af svampe eller insekter. Abiotiske skader kan fx opstå som følge af ekstreme vejrforhold, ugunstige jordbundsforhold, skovbrand eller luftforurening
træer fældes af storm. Stormfald opstår, når vindstyrken under storm og orkan overstiger træernes modstandskraft, således at træerne vælter eller knækker. Stormfald kan ske som spredte fald af enkelte træer, i grupper, striber eller hele bevoksninger (fladefald). Det enkelte træs
Træer har stor økologisk betydning som skovdannere (se skov); de hører hjemme i mange forskellige plantefamilier og kan være enten stedsegrønne eller løvfældende. Stedsegrønne træer dominerer i fugtige tropiske skovtyper, hvor der findes en stor rigdom af bredbladede, dækfrøede arter
træer, grotter, miner osv. Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber i Jylland er vigtige nordeuropæiske overvintringssteder for en række arter. Arter som troldflagermus og brunflagermus kan trække over store afstande. Om sommeren er hunnerne samlet mange sammen i ynglekolonier i hule træer
træer. I de to sidste typer kan træer ikke vokse eller i hvert fald ikke blive særlig store. Når mange moser er åbne, skyldes det deres anvendelse til græsning og høeng. Sådanne områder kaldes fersk eng. Her er de naturlige
træer og grønt, 1997-2012 Dansk Juletræsdyrkerforening, indtil 1997 Dansk Skovforenings Pyntegrøntsektion, brancheorganisation, som varetager faglige og erhvervsmæssige interesser for danske producenter af juletræer og pyntegrønt, frøhandlere og grossister. Medlemmerne tilbydes rådgivning om produktion og afsætning. Danske Juletræer koordinerer en
træers årringe. Træer af samme art reagerer ens over for variationer i ydre faktorer, især temperatur og nedbør. Under gode vækstforhold bliver årringene brede, under dårlige smalle. Dette gælder træer fra tempererede, subtropiske og subarktiske områder, hvor der kun dannes