ryler
trækgæst fra Nordskandinavien, Finland og Rusland er den uhyre talrig; i Vadehavet, som er langt den vigtigste lokalitet, kan over 200.000 opholde sig i maj og op til 400.000 i september. I milde vintre bliver en del i landet, men
trækgæst fra Nordskandinavien, Finland og Rusland er den uhyre talrig; i Vadehavet, som er langt den vigtigste lokalitet, kan over 200.000 opholde sig i maj og op til 400.000 i september. I milde vintre bliver en del i landet, men
trækgæst forår og især efterår, kendelig bl.a. på et karakteristisk treleddet kald. Den er en stor klire (30-35 cm) og den lyseste af vore klirearter. De fleste danske trækgæster overvintrer i Afrika. Læs mere i Den Store Danske klirer
trækgæst, regnes også til præstekraverne. Desuden findes en række nært beslægtede arter i andre slægter, de fleste i bjergegne på den sydlige halvkugle. Den talrigeste danske art er stor præstekrave (Charadrius hiaticula), som bliver 18-20 cm lang. Den er
trækgæst fra det nordlige Skandinavien, Finland og Rusland. Storspove (Numenius arquata) er betydeligt større og bliver 50-60 cm lang. Den er en sydligere art, som indvandrede til Danmark i 1930'erne og i dag er en fåtallig ynglefugl (ca
trækgæst. Laplandsværlingen (Calcarius lapponicus), der er cirkumpolart udbredt på den arktiske tundra, er ligeledes en fåtallig trækgæst, som i et mindre antal også kan findes overvintrende på strandenge. Som sjældne gæster fra nordøst er pileværling (E. rustica) og dværgværling (E
ses i dag kun som en fåtallig trækgæst fra de skandinaviske fjeldmoser. Den afviger fra alle andre bekkasiner ved at spille fra jorden i arenaer, hvor hannerne ved positurer og lyde tiltrækker hunnerne. Læs mere i Den Store Danske sneppefugle
i 1992, og yngleområdet med de op imod 300 par dækker nu det sydvestlige Jylland op til Ringkøbing. Trækgæster af nordlig blåhals fra Skandinaviens fjeldområder passerer fåtalligt Danmark i maj-juni og september-oktober. Læs mere i Den Store Danske spurvefugle
trækgæster nordfra; nogle overvintrer her i landet, men de fleste passerer. En del danske bogfinker (især hunner og ungfugle) trækker til Vest- og Sydvesteuropa. Bogfinken lever i nåle-, bland- og løvskov, parker og haver. Føden er om sommeren især insekter
trækgæst i fluesnappernes familie. Den tilhører slægten Saxicola (bynkefugle), der omfatter ca. 15 arter, som alle er udbredt i den gamle verden. Den er korthalet og bliver ca. 13 cm lang. I sommerdragten har hannen orange bryst og flanker. Den
trækgæst i svalernes familie. Den kendes let på sin lysende hvide overgump på den ellers sortblå overside; længden er ca. 13 cm. Den yngler i kolonier med op til nogle hundrede reder, under naturlige forhold på klipper, men her i