trakeider
er en celletype i planter. Trakeider indgår i alle typer af ved og er hovedbestanddel i nåletræsved. Læs mere i Den Store Danske celle
er en celletype i planter. Trakeider indgår i alle typer af ved og er hovedbestanddel i nåletræsved. Læs mere i Den Store Danske celle
trakeider og vedtaver, der alle er døde, tomme celler, samt parenkymceller, der er levende i splintveddet. Det radiære system, marvstrålerne, består af murstensformede celler, der forbinder barken og veddet. Karceller og trakeider i det aksiale system er lange, rørformede celler
Trakeide, (af lat. trachea; se trakea + gr. -ide), inden for botanik vandrørscelle.
trakeider med en gennemsnitslængde på 3,5 mm. Der er kun lidt vedparenkym, og marvstrålerne består kun af et enkelt cellelag og er derfor meget smalle. Løvtræ er mere varieret i sin opbygning, fordi der indgår flere celletyper: karceller, vedtaver
trakeider til vandtransport, vedtaver og stenceller til afstivning og parenkymceller til oplagring af stivelse og oliedråber. Xylemet anlægges og modnes i de yngste plantedele, der behøver tilførsel af vand for at vokse; kar og trakeider er døde celler. I de
af trakeider, hvilket betragtes som et primitivt træk blandt dækfrøede. Familien omfatter kun én art, den 6-8 meter høje busk Amborella trichopoda, som udelukkende findes på øen Grande Terre i Ny Kaledonien. Læs mere i Den Store Danske dækfrøede
trakeider, se ved. Kar findes endvidere hos ganske få karsporeplanter, bl.a. ørnebregne, dværgulvefod og padderokker. Hos de såkaldt ringporede træarter som eg, elm og ask kan man let se karrene med det blotte øje på et stammetværsnit. Nogle af de
findes i væggen på de døde langdistance-transportceller, trakeider og karceller, som transporterer vand i plantens ved. Se også celle. Pore bruges hos visse mosser (Sphagnum) som betegnelse for et regulært hul i cellevæggen i en særlig vandopsugende celletype, hyalincelle.
trakeider, fungerer kohæsionskraften særlig godt og tillader store undertryk, der ikke ville være mulige i tykkere rør. Sammen med vandet transporteres næringsstoffer fra rødderne frem til bladene, se stoftransport. Vandpotentiale For at beskrive de kræfter, der driver vandets bevægelse, benyttes