transfusion
Transfusion, se blodtransfusion.
Transfusion, se blodtransfusion.
For blodplader er holdbarheden fem dage og for dybfrossen plasma 1-2 år. Fra plasma fremstilles flere lægemidler, bl.a. til behandling af patienter med blødersygdom. Før transfusion udføres der blodtypebestemmelse og antistofundersøgelser på patientens blod samt forligelighedsprøve. Se også blod.
transfusioner vil derfor praktisk talt være uden effekt. Da denne øgede blodpladedestruktion ganske overvejende finder sted i milten, kan fjernelse af denne ved operation komme på tale ved de mere kroniske former. Et øget forbrug af blodplader ses ved større
transfusion med patientens eget blod. Dette kan gøres ved planlagt operation hos i øvrigt sunde personer, som tappes for to-fire portioner blod en-fem uger før indgrebet. Blodet lagres og gives under operationen. Siden 1980 har man anvendt blodkomponenter
afgørende for forligelighed. En blanding af uforligelige blodtyper får de røde blodlegemer til at klumpe sig sammen, og skal derfor undgås ved transfusioner. I Danmark er de almindeligste blodtyper A, 0, B og AB i den nævnte rækkefølge; se blodtyper.
transfusion. Transplantationsimmunologi omfatter bl.a. bestemmelse af vævstype og sikring af forligelighed ved transplantation. Immunologisk diagnostik udføres ved medfødte og erhvervede immundefekter, autoimmunitet og leukæmi. Specialets laboratoriemetoder omfatter bl.a. genteknologi (molekylær immunologi), der i stigende grad anvendes til gendiagnostik, herunder typebestemmelse
Transfundere, (lat. transfundere overgyde, overføre noget fra én til en anden, af trans- + fundere (i bøjningsform fus-) hælde), foretage en transfusion.
(Dansk Biografisk Leksikon)
transfusion af udefibrineret blod og ved transfusion fra en dyreart til en anden. Inden for samme dyreart fandt han modsat nutidige anskuelser at transfusion af defibrineret blod var relativt ufarlig. – I en række undersøgelser over forrådnelse, der også påbegyndtes i
(Dansk Biografisk Leksikon)
transfusion, en indledning til en lærebog der desværre ikke fortsattes. W. havde desuden tidligere skrevet en del kirurgisk-historiske tidsskriftafhandlinger af værdi. 1900 udnævntes W. til professor extraord. i kirurgisk patologi. I sine senere år var han meget interesseret i