trauma
Trauma, se traume.
Trauma, se traume.
traumet ikke fuldt ud følelsesmæssigt. Det kan betragtes som en hensigtsmæssig reaktion over for den pludselige, voldsomme belastning. Reaktionsfasen indtræder som regel få dage efter traumet og er præget af en forsinket følelsesmæssig reaktion. Traumet genopleves intenst og smertefuldt, og
traumer kan være mekaniske, kemiske eller termiske traumer. Mekaniske traumer forekommer oftest ved ulykker eller vold, fx i form af sår eller knoglebrud. Kemiske traumer opstår fx ved ætsning, mens termiske traumer repræsenteres af brandsår og forfrysninger. Alle legemlige traumer
traumer er der foretaget en del systematiske studier af drømme i tiden efter traumet. Terapeuterne har efter brande, naturkatastrofer, krigshandlinger og voldsepisoder registreret og deltaget i bearbejdning af drømmene over længere perioder. Hermed har man kunnet sammenligne drømmenes karakter med
traumer. Immunsystemet er desuden ansvarligt for afstødning af transplanterede organer. Forstyrrelser i immunsystemet er det direkte grundlag for allergi og autoimmunitet, dvs. organismens beskadigelse af sine egne celler, og for mange sygdomme, fx bindevævssygdomme. Behandlinger, der sigter på at ændre
Traumatisk, (gr. traumatikos, af trauma (i bøjningsform traumat-)), vedr. traume; som følge af traume.
traume (ulykke, nærtståendes pludselige død, familiens opløsning, brand, fallit) kan det ses, at den pågældende bliver uopmærksom, kredser om bestemte emner eller virker rådvild. Dette er udtryk for, at den syge fraspalter (dissocierer) ubærlige dele af bevidstheden. Der er forbigående
traumer. Freud byggede ikke mindst sin teori på den originale iagttagelse, at mennesker kun har ganske få og usammenhængende erindringer fra de første 3-5 år af livet, såkaldt barndomsamnesi eller infantil amnesi (se senere). Teorien om total hukommelse støttes
traumer under indflydelse af dødsdriften begynder at udfolde selvstændige kræfter i det ubevidste. Andre psykoanalytikere afviser dødsdriftsbegrebet og fastholder, at gentagelsestvangen lader sig forklare ud fra lystprincippet, idet de smertefulde gentagelser enten bereder de pågældende personer en masochistisk nydelse, tilfredsstiller
traumets sværhedsgrad og står i nøje forhold til traumets eventuelle psykiske, fysiske og sociale senfølger (længden af posttraumatisk amnesi). Ved behandling af de alvorlige tilfælde tilstræbes sikring af vejrtrækning (åndedrættet) ved respiratorbehandling efter intubation og af kredsløbet med behandling af