trefod
En trefod er en trebenet stand, hvorpå et større kar kan stilles, fx over ild. I den antikke ikonografi var trefoden Apollons attribut og blev ofte anvendt som votivgave i helligdomme.
En trefod er en trebenet stand, hvorpå et større kar kan stilles, fx over ild. I den antikke ikonografi var trefoden Apollons attribut og blev ofte anvendt som votivgave i helligdomme.
trefodet trokæisk versemål, som noteres således: — ⌣ |— ⌣ |— ⌣. Det blev oprindelig brugt ved Bacchusfesterne. Den tyske digter og metriker Georg Neumark (1621-1681) har i Poetische Tafeln (1668) et forsøg på en forklaring. Han skriver, at grækerne, når de afholdt bacchusfesterne for
dåbsfad, som står på en enkel trefod. Derudover hænger der to malerier af kirkens første præst og et abstrakt maleri af den brændende tornebusk. Læs mere i Den Store Danske folkekirken kirkearkitektur Eksterne links Danmarks Kirker Bistrup Kirke på sogn.dk
trefod, som befandt sig i et rum allerinderst i templet, hvor også stenen omfalos ('navle') stod. Omfalossten, der sandsynligvis er ældgamle kultobjekter, fandtes forskellige steder i den græske verden; den delfiske gjaldt for at være hele verdens midtpunkt. Den udbredte
er et højt bord eller en stand til kandelaber o.l., ofte af søjleform på trefod med rund topplade. Gueridoner er blevet fremstillet siden barokken.
trefod og dermed herredømmet over oraklet. Herakles giftede sig med den thebanske prinsesse Megara, som fødte ham mange børn. Igen ville Hera hævne sig og slog Herakles med vanvid, så han dræbte sine børn. Som bod blev han i tolv
Hildebrandstrofe, (efter det tyske middelalderlige Hildebrandskvad), strofe af 8 trefodede vers med to par krydsrim (udviklet af nibelungenstrofen).
græsk filosof, der ifølge nogle kilder var bindeleddet mellem Demokrits og Epikurs tænkning. Nausifanes skrev kun ét værk, Trefoden, der indeholder en diskussion af forholdet mellem filosofi, retorik og naturvidenskab. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – filosofi
trefod, som han siden ofrede til muserne på Helikon. De store panhellenske fester er De Olympiske Lege, De Isthmiske Lege, De Pythiske Lege og De Nemeiske Lege. De holdtes med faste tidsintervaller: to, fire eller otte år, og i perioderne
trefodet?" Svaret kunne kun Ødipus finde: "Et menneske, der som barn kravler på alle fire, som voksen går på to, og som gammel støtter sig til en stok". Ødipus og Sfinksen er brugt som motiv i både nyklassicismens og symbolismens