tributyltin
Tributyltin, TBT, se tin (biologi og forurening).
Tributyltin, TBT, se tin (biologi og forurening).
tributyltin og organofosfater, er stærke miljøgifte; organiske fosforforbindelser bruges som pesticider, og tributyltin anvendes i bundmaling til skibe for at hindre alger og dyr i at sætte sig fast. Stråling fra radioaktive isotoper kan give akutte skader i bl.a. hud
tributyltin (TBT), der anvendtes som skibsmaling til at forhindre begroning. I dag er mængden af miljøfarlige stoffer væsentligt reduceret. Industrien udleder mindre, og skibsmalingen anvendes kun i begrænset omfang. Dog er forekomster af miljøfarlige stoffer nogle steder i kystzonen fortsat
Det giftige stof tributyltin (se miljøgifte), der anvendes i bundmaling på skibe, kan skade fisk og bunddyr i selv meget små koncentrationer. Også affald, der driver på havoverfladen og ender på strandene, er stadig et stort problem, bl.a. i Danmark.
tributyltin (TBT), farlige miljøgifte, der kan ophobes i fedtholdige celler og væv (se bioakkumulation). Særlig følsomme er havsnegle og muslinger; fx påvirkes purpursneglen ved koncentrationer på mindre end en milliardtedel g pr. l. Hunsneglene udvikler hanlige kønskarakterer, så sneglene ikke
tributyltin, TBT, og andre organiske stoffer, bl.a. østrogenlignende stoffer (PCB), der kan forstyrre hormonbalancen hos fisk i vandløb, så de skifter køn. Det samme kan naturlige østrogener fra mennesker og fra husdyr. De kommer fx ud med gylle fra svin
række kemiske stoffer, der ikke forekommer naturligt i levende organismer eller indgår i det normale stofskifte, bl.a. de fleste lægemidler, fx penicillin og andre antibiotika, samt kunstigt fremstillede stoffer, der virker som miljøgifte i økosystemerne, fx DDT, PCB og tributyltin.
(Naturen i Danmark)
tributyltin (TBT). I begyndelsen af 1980'erne, efter ca. 20 års brug, opdagede man som beskrevet nedenfor en række uforudsete bivirkninger. I 1991 blev TBT derfor i Danmark forbudt til skibe mindre end 25 m, men det er stadigvæk tilladt