trombe
En trombe er den form for blodprop, som sidder fast det sted, den er dannet.
En trombe er den form for blodprop, som sidder fast det sted, den er dannet.
trombe), som irriterer venevæggen indefra. En venøs trombe dannes ved, at blodplader og fibrin fæstner sig til venevæggen; tilvækst af blodplader, fibrin og røde blodlegemer medfører, at tromben vokser i blodstrømmens retning. I begyndelsen irriterer tromben kun venevæggen på det
trombe udgået fra en vene eller fra indersiden af et hjertekammer. Den kan føres med blodstrømmen og blive fanget i et andet blodkar, når dette er for snævert til at lade den passere. Stammer tromben fra en årebetændelse i et
Tromba marina, (ital., af tromba 'trompet, basun' og fem. af adj. marino 'hav-'), ca. 2 m langt strygeinstrument af træ med én streng, der stryges med bue. Stolens ene ben vibrerer under spillet og giver en snerrende lyd. Instrumentet var
Marantisk trombe, (af gr. marantikos + thrombos blodklump), koagulation i en blodåre på grund af svækket kredsløb.
tromben) dannes ud for en forsnævring i en af kranspulsårerne. Herved ophører blodforsyningen til en del af hjertemuskulaturen. Resultatet er iltmangel (anoxi) og vævsdød (nekrose, infarkt). Tilstanden kaldes for akut hjerteinfarkt eller akut myokardieinfarkt. Oftest opstår koronartrombosen og dermed det
tromber) og blodpropper ført med blodstrømmen til andre dele af kredsløbet (embolier); desuden formulerede han de tre forudsætninger for dannelse af tromber: ændringer i blodets sammensætning, ændringer i blodets strømning og ændringer i blodkarrenes vægge (Virchows triade). I 1848 blev
Thrombe, se trombe.