tryk – i fysik
tryk end en kasse med samme masse, men med et areal på 1 m2. Tryk kan virke mod overfladen af et legeme (som i eksemplet ovenfor) eller mod en tænkt flade i legemets indre. Da tryk ikke har en retning
tryk end en kasse med samme masse, men med et areal på 1 m2. Tryk kan virke mod overfladen af et legeme (som i eksemplet ovenfor) eller mod en tænkt flade i legemets indre. Da tryk ikke har en retning
Tryk er i sprogvidenskaben fremhævelse af visse stavelser frem for andre i talen. Denne fremhævelse skabes ved et samspil af flere faktorer, især ændringer i grundtonen, enkeltlydes varighed og præcision i artikulationen. I de fleste sprog ligger trykket på en
tryk betegner som begreb ethvert konkret resultat af en grafisk trykkeproces. Som henvisning kan ordet også bruges om den, der har trykt noget bestemt, fx en avis (Tryk: Berlingske Bogtrykkeri). Læs mere i Den Store Danske bogtryk grafik småtryk trykketeknikker
tryk p eller dets partikeltæthed n. For en ideal gas er tryk og partikeltæthed sammenknyttet gennem tilstandsligningen ved relationen n = p/kT, hvor k er Boltzmanns konstant, og T den absolutte temperatur. Atmosfærens tryk ved Jordens overflade er ca. 105 Pa
tryk bliver diamant den stabile form. Dette kan udnyttes til fremstilling af kunstige diamanter til industrielt brug, idet passende høje tryk og temperaturer medfører en omdannelse af grafit til diamant. Ved at reducere tryk og temperatur af den dannede diamantfase
tryk. Mange processer (fx kemiske reaktioner) kræver et højt tryk for at kunne gennemføres, fx pga. kemiske ligevægtsforhold, eller fordi reaktionshastighederne begunstiges af højt tryk. Derudover er der et generelt behov for at kunne undersøge stofegenskaber ved højt tryk. For
tryk i omgivelserne. Mennesker kan leve og arbejde ved tryk mellem 0,15 og 70 bar. Mange af dykningens problemer skyldes i højere grad trykændringerne end det unormale tryk i sig selv og er derfor fælles for dykkere, piloter og
tryk- og temperaturforhold. De metamorfe omdannelser er specielt knyttet til den termale og dynamiske aktivitet i områderne langs lithosfærepladernes grænser, idet stigning i tryk og/eller temperatur samt deformation er de fysiske årsager, som betinger metamorfose. De dynamiske processer i Jorden
tryk og temperaturer under bjergkædedannelse. Retrograd metamorfose, dvs. de ændringer, der sker, når bjergarter dannet på stor dybde under bjergkædedannelse udsættes for lavere temperaturer og tryk. Forvitringsdannelser Forvitringsdannelser er den fjerde hovedgruppe af bjergarter. De dannes, når bjergarter på jordoverfladen
tryk, fremhæver nogle stavelser i forhold til andre og kaldes derfor også kulminativ accent. Man kan skelne mellem forskellige grader af tryk, fx hoved-, bi- og svagtryk. Fx har franskbrødet hovedtryk på første, bitryk på anden og svagtryk på tredje