tuber
Tuber, (lat. svulst), inden for anatomi glat, rundagtig forhøjning på en plade.
Tuber, (lat. svulst), inden for anatomi glat, rundagtig forhøjning på en plade.
tuba auditiva, tidl. tuba Eustachii, 3-4 cm langt rør løbende fra mellemøret til svælget; det er rettet nedad mod svælget og munder ud bag den bløde gane. Rørets øverste tredjedel består af knogle, resten er brusk. Dets hovedfunktion er
Tuben kan indføres gennem munden eller gennem næsen. I begge tilfælde benyttes et instrument (laryngoskop) til at sikre tubens passage gennem struben. Når tuben er på plads i luftrøret, blæses cuffen op med luft via en lille slange langs tuben
Fax et tuba, (lat. fakkel og trompet), ophavsmand; hovedperson.
tuba er et baslæbeblæseinstrument med konisk boring. Med serpent og ophicleide som forløbere fremkom tubaen i begyndelsen af 1800-tallet flere steder samtidig med opfindelsen af ventilsystemet. Den blev først anvendt som basinstrument i blæseorkesteret og siden også i symfoniorkestret
Tubar betyder i æggelederen. Ordet bruges inden for anatomi.
Tuba uterina er æggelederen (inden for anatomi).
Tube, (af lat. tubus 'rør'), rørformet beholder af metal eller plast med dæksel og lukkeanordning i den ene ende. Efter fyldning bliver rørets anden ende sammentrykt og lukket med en falsning eller svejsning. Metaltuber fremstilles af tin, fortinnet bly eller
Tubaist, (lat. tuba + -ist), person, der spiller tuba.
herre over stammen Manasse, men ødelagde siden hen sin egen by Sikem, da den gjorde oprør mod ham. Kort efter omkom han for en kvindes hånd under belejringen af byen Tebes (det nuværende Tubas), ca. 20 km nordøst for Nablus.